Se de mange billeder: Kronprinsessen var med til at fejre Børnenes Hovedstads 10 års fødselsdag

Mille Søgaard, Dicte Ø. Christensen og Charlotte Sahl-Madsen - samt H.K.H. Kronprinsesse Mary- Foto: Ulrik Wulf Nielsen

Mandag den 16. maj var en speciel dag, for H.K.H. Kronprinsesse Mary kom nemlig til Billund for at være med til fejringen af Børnenes Hovedstads 10 års fødselsdag.

Fejringen af fødselsdagen skulle have været sket den 15. december, men på grund af Corona restriktionerne blev den store fødselsdagsfest udskudt til foråret.

H.K. H. Kronprinsesse Mary ankom ved 15.30 tiden til CoC Playful Minds lokaler på Kløvermarken. Her blev hun blandt andet mødt af to lokale piger, Mille Søgaard og Dicte Ø. Christensen, der var blevet udvalgt til at være de lokale værter, der viste H.K.H. Kronprinsesse Mary rundt i lokalerne, hvor de fortalte om UNICEFs anerkendelse af Billund som Danmarks første børnevenlige by og kommune. Ligesom de fortalte om Børnetopmødet i September 2021 hvor der var deltagere fra 43 nationer.

Der blev også vist en 10-års fødselsdagsfilm, ligesom bogen om SUPERFLEX-kunstværket “Legekontrakten” blev præsenteret.

Selve fejringen af fødselsdagen blev holdt på en festplads på Båstlundvej ved Sans Billund Skulpturerne, vest for Lufthavnen. Pladsen åbnede kl. 16, og H.K.H. Kronprinsesse Mary ankom til pladsen ved 16.30 tiden.

Klik på billederne i det kæmpestore galleri  for at se dem i stor størrelse – Billederne er taget af fotograferne Hugo Sørensen og Ulrik Wulf Nielsen.