Se billederne: Bogrelease på bogen “With Love” – og et dejligt gensyn med MUK

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag efter middag var der Bog-release på Anette Andersens bog “With Love”. Bogen handler om Musikcentralen, Grindsted Musikskole igennem 30 år, og naturligvis MUK og Vokalias , eller VOK der fra 1979 var den voksne pendant til MUK. Bogen er en kalejdoskopisk beretning fra mange af de mennesker, der oplevede den tid, Grindsted Musikskole eksisterede – fra 1977 til 2007.

Forfatteren, Anette Andersen holdte tale på scenen, hvorfra hun fortalte om bogen.  I talen sagde hun blandt andet:

I dag er en festdag, for vi at bogen With Love, som har været længe undervejs er færdig og bliver udgivet. Og måske vil nogen spørge: hvad er det så for et værk vi får i hånden, her vil jeg citere mig selv i forordet til bogen “Først og fremmest er bogen With Love en fortælling om et lokalt engagement, og en vision der har haft sine rødder i Grindsted, og fået vinger i Billund Kommune. Skrevet både sammen med, og på vegne af 100 vis børn og unge, som fik lov at leve kulturen her , og blive aktivt lokalt, eller tog den med sig ud i verden som voksne. Det overordnede perspektiv er udviklingen i kulturlivet i Grindsted Kommune og i landkommunerne generelt i en 30 års periode fra 1977 til 2007.

Fortællingen tager udgangspunkt i kulturens ildsjæle i Grindsted Kommune, med fokus på musikskolen, musikskolens ungdomskor MUK og Musikcentralen.  Tiden der fulgte fra 2007 til 2022 er også inddraget. Historien bliver levendegjort, både gennem portrætter af mennesker der på hver sin vis, har haft en rolle og har gjort en forskel. I personlige breve og beretninger fra tidligere medlemmer af musikskolens ungdomskor. Tilsammen udgør det, et kalejdoskopisk tidsbillede med mange facetter, og med nedslag i udvalgte temaer og perioder. Ikke alle er med, ikke alt er nævnt, dertil er mangfoldigheden for stor, og mængden af levet liv for omfangsrigt. Når i efterfølgende får lejlighed til at fordybe jer i indholdet, er det mit håb, at der vil være både genkendelse, nye vinkler og ikke mindst, en genoplevelse af en tid der var utrolig intens. Jeg vil derfor ved denne lejlighed  her fra scenen gerne takke vores donorer,  og bede jer om at komme her op:

  • Fra den selvejende institution, Kulturvirke: Ellen Margrethe Ross og Knud Nielsen
  • Fra Sydbank Grindsted, som repræsentant for Sydbank Fonden: Sofie Ross Laursen
  • Fra Inge og KG Hansens fond: Anders Borg Hansen
  • Den Jyske Sparekasses Støttefond
  • Ole Kirks Fond
  • Billund Kommune
  • Og ikke mindst tak til vores hjælpere med opbevaring og distribution af bogen, Anna Kathrine og Niels Pedersen fra Stafet for livets møbelsalg
  • Finn Odegaard der har været trofast makker på hele processen

Der skal også lyde en tak til Laust Grove Vejlstrup, der lige som Finn har været med i redaktionsgruppen, men han havde desværre ikke mulighed for at komme i dag.

Herefter kom Pernille Redder på scenen: 
I virkeligheden så burde det være min mor der skulle stå her i stedet for at sidde dernede i salen, det er nemlig min mor der kan huske, hvordan jeg som 8-årig til mit livs første MUK-show kiggede op på hende med stor øjne og sagde: Mor, det vil jeg gerne være med til. Så da jeg var gammel nok og fik lov til at gå til optagelsesprøve på MUK , der var det altså mit livs første store eksamen, og heldigvis få fik jeg lov at komme med – tak for det Stig. Jeg har nemlig kun sådan en gennemsnitlig stemme, det er ikke nogen tilfældighed at det ikke var mig der kom på konservatoriet og blev professionel musiker. Derfor er jeg jo beviset for, hvorfor sådan noget som MUK er rigtig vigtigt. Fordi det fællesskab og det samvær, alt det jeg oplevede med MUK, kunne stå på denne scene, og komme på koncert turneer – jeg har også skrevet autografer, at få lov til det med en gennemsnitlig stemme, er beviset på at det er helt fantastisk. Det er også helt vildt nødvendigt at unge mennesker i lige præcis den alder får lov til at få sådan nogle oplevelser, i succeser som man kan få i sådan noget som MUK.  Jeg ved jo godt, at for rigtig mange af jer der var med i MUK og for Stig der har det altid handlet om musikken primært. Det gjorde det ikke for mig, det handlede om fællesskab, det handlede om samvær og venskaber. Og i virkeligheden burde det være min mor der stod her, fordi i 60’erne der var hun med i Varde Garden , og det var du også Stig, du red på en hest og min mor spillede fløjte. Jeg er jo vokset op med historien om det fællesskab og de oplevelser min mor havde i Varde Garden  sammen med Stig somme tider. Jeg tror det var det jeg kunne genkende dengang jeg som 8-årig sad dernede et sted og så MUK optræde til mit livs første MUK Show, så TAK !

Datoen for arrangementet var valgt med stor omhu, for Musikcentralen blev nemlig indviet den 22. maj for 30 år siden.

Ud over bogrelease og filmkavalkade, havde Stig Møller samlet tidliger MUK medlemmer, nuværende medlemmer af Koret Vokalias , og i pausen blev der sunget et nykomponeret værk af Stig Møller (værket hedder LIVET), og teksten hertil stammer fra korets 2005 CD med titlen “That´s life”.

e, blev der i Grindsted Kino også vist en film kavalkade fra de 15 MUK shows der blev afholdt, hvoraf den første var i 1985.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse