Her kan du se hvor der bliver spærret af for trafik til Sdr.Omme Løbet 2022

Foto: René Lind Gammelmark

Efter to års pause vender Sdr.Omme Løbet igen tilbage. Det sker tirsdag den 24. maj som optakt til De Glade Jyders Fest.

Beboere på særligt Gl. Bøvlvej, Vandværksvej, Møllegrunden og Stadion Allé (fra Vandværksvej til Rahbæksparken ved lægehuset), kan ikke undgås at blive kortvarigt påvirket af motionsløbet.
 
Der er givet tilladelse til at spærre Stadion Allé for gennemkørsel i tidsrummet kl. ca. 18.45 til kl. ca. 20.15 – fra Vandværksvej til Rahbæksparken (ved Lægehuset).
 
Arrangørerne håber på jeres forståelse og medvirken til at de kan gennemføre et sikkert arrangement og give gæsterne en god oplevelse i Sdr. Omme. De opfordrer til at beboerkørsel og eventuel gæstekørsel tirsdag 24. maj 2022, kan finde sted udenfor tidsrummet kl. 18.45-20.15 (halvanden time) – ligesom parkering i gaden undgås. Nødvendig kørsel vil være muligt med hjælp fra officials ligesom bus og udrykning kan passere.
 
Vi håber, alle vil vise hensyn og følge anvisninger og hjælp fra de frivillige officials rundt på ruten. Afspærringer fjernes i takt med at sidste løber har passeret.
 
Er du hjemme, så kom endelig ud i gaden eller på stadion og hep på de næsten 400 seje løbere skriver Sdr. Omme IF Atletik og Motion i et opslag på Facebook.

Illustration: Sdr.Omme IF Atletik og Motion