Sanders Historiske Hjørne: Grindsted Kulturhus, Vesterbrogade 5 – 1956-2022

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

I 1946 købte Harry Lysholdt en grund på matriklen Vesterbrogade 5 for 10.000 kr. af hotelejer Anker Olesen. Omkring 1953-1954 begyndte den lokale presse og borgerne at høre om Harry og Vera Lysholdts planer om nyt moderne kinoteater, der var kombineret bio og teater. Arkitekt Erik Engelstoft, den Københavnske biografspecialist, udarbejdede biografprojektet med en teaterscene, en stor forhal med garderobe samt 3 butikker, 5 kontorlokaler og 2 lejligheder i bygningen ud mod Vesterbrogade.

Projektet ville nu koste 920.000 kr. hvoraf kommunen ville yde de 800.000 på betingelse af, at der indrettes teaterscene og at den kan bruges til teater 25 gange om året. Endvidere skulle biografen kunne bruges til møder uden for biograftid.

Problemet var imidlertid at Sognerådet og kommunen arbejdede med deres egne planer fra Grand Hotels have og ned til Solvej. Kommuneingeniøren Kai Jacobsen havde udarbejdet planer for området og havde delvis præsentereret dem for byens borgere. Man ville få et parkeringsområde midt i byen, et forretningskvarter samt et rekreativt område i udkanten af den gamle hotelhave. Boligministeriet i København kom Harry Lysholdt til undsætning. Byggeriet kunne startes inden for en overskuelig tidsramme. I september 1955 blev der afholdt licitation over de forskellige entrepriser. Murermesterfirmaet Frede Knudsen og Schiønning kunne herefter begynde byggeriet.

De lokale håndværkere var de helt store vindere. Udover Knudsen og Schiønning blev snedkerarbejdet overdraget til Immanuel Mortensen og Brødrene Eskildsen i Borgergade. Ejvind Skov og Richard Hansen fik malerentreprisen, mens tømrerentreprisen blev overdraget til V. Lundsgaard og Brødrene Olsen. Sanitet og scenearbejde gik til Brødrene Jacobsen, biografstolene blev polstret på Erik Kristensens polsterværksted og biograf uret fremstillet af urmager Chr. Svendsen, ligeledes i Borgergade.

Hele bygningen blev 20 x 40 m på 2 etager. Indgangen lå på Vesterbrogade og fra forhallen, der er 7 meter lang og 4,7 meter bred, kom man ind i foyeren der er 12 x 12 meter eller lige så stor som den gamle biograf. I forhallen ligger billetkontoret i chokoladekiosken. Via en bred trappe kommer man op midt i biografen. De forreste 7 rækker (Parket – 174 pladser) står på gulvet og de bagerste 8 (Terrasse – 220 pladser) stolerækker står i 1. sals højde. Alle stolene bliver lænestole, der alene kostede 50.000 kr. På terrassen var rækkeafstanden 95 cm og på paketten 80 cm. Lærredet blev placeret på bagvæggen i den store sceneåbning på 13,8 meter. Under scenen blev der omklædning mv.

Loft og vægge var reguleret med ubrændbare akustiske plader. I loftet var der placeret ringgitterlamper og på væggene nydelige udformede lampetter. Scenen opfyldte der krav Det kongelige Teater stiller. Scenens fortæppe er gult og bagtæppet foran kæmpelærredet er blåt. Operatørrummet ligger oven på foyeren og det udstyres med 2 Zeiss Ikon maskiner. Kinomaskinerne og det store lydanlæg leverede Bang & Olufsen, Struer. Det var det hidtil største biografanlæg B & O havde leveret. Lærredet var 10 x 4 meter og alt i alt kostede kino teknikken 75.000 kr. heraf 22.000 kr. per maskine.

På grunden ved siden af Grand hotel åbnede Kinoteatret 26. december 1956 med 395 pladser. Om eftermiddagen var der kaffebord i Grand hotel hvor håndværkere, Grindsted sogneråd og repræsentanter fra byen var til stede. Der blev udtalt mange rosende ord om byens nyeste pryd og landets mest moderne biograf: Kino-Teatret. Bl.a. lykønskede ingeniør Rørbæk Lauridsen fra Bang & Olufsen Lysholdt med sin nye biograf og rettede en tak fra sit firma fordi Lysholdt ikke var i tvivl om hvorfra han ville have kinomaskiner. Arkitekt Erik Engelstoft takkede for det gode samarbejde og herefter begav alle sig hen i det ny Kino Teater for at se Walt Disneys strålende film i farver “En Verdensomsejling Under Havet”.

Publikum fik med denne film et glimrende indtryk af det nye Kino-Teaters strålende tekniske anlæg, ligesom der blev udtalt mange lovord og stor beundring for de smukke lokaler, skrev den lokale avis. Om aftenen blev der kørt 3 udsolgte forestillinger med denne film. Sidste forestilling sluttede kl. 01.30 da man havde glemt at finde ud af hvor lang filmen var. I starten var der kulbuelys og i en avisartikel om operatørens arbejde var billedteksten “Skorstenen der stikker ovenud af apparatet, har forbindelse med en elmotor, som besørger udstødningen af de giftige dampe og luftarter, der opstår, når maskinen arbejder”.

I de følgende årtier optrådte kendte skuespillere i stort tal. Her kan nævnes bl.a. Jørgen Ryg, Poul Glargaard, Poul Richardt, Peter Malberg, Ole Ernst, Niels Hausgaard, Karl Stegger, Marlene Schwartz, Birthe Backhausen, Ole Søltoft, Ebbe Rode, Kjeld Petersen, Axel Strøbye, Lily Weiding, John Hahn-Petersen, Arthur Jensen, Bodil Udsen, Hans W. Petersen, Jørgen Buckhøj, Osvald Helmuth, Tove Maes, Poul Hagen og Morten Grunwald, Preben Kaas. Og alle har de indskrevet sig i Kinoteatres gæstebog.

Mest spektakulært i det første Kulturhus levetid var dog besøget af en vaskeægte verdensstjerne, der kom til Grindsted i 1957. Sangerinden hed Josephine Baker og besøgte familien Højrup. Eleverne på Grindsted Kost- og Realskole kunne i slutningen af 1940erne møde Josephine Baker med en lille flok af hendes adopterede børn fra mange forskellige lande. Hun var på besøg i egenskab af repræsentant for foreningen One World. Hun optrådte også i Grindsted Kinoteater.

Carsten
Josephine Baker (1906-1975) blev verdenskendt i Paris i 1920erne og 1930erne pga. sit bananskørt. (Privat foto)

Kinoteatret har haft igennem tiden haft følgende direktører og ledere: Harry Lysholdt (1956-1972), Vera Lysholdt (1972-1989), Peter Svarre (1990-1991), H. C. Sloth (1992- o. 2004). Herefter blev den en selvejende institution drevet af en forening af frivillige. Kinoteatret gennemgik en større renovering og fornyelse i starten af 2010erne, men beholdte dets unikke gammeldags biografstemning..

 

Foto: René Lind Gammelmark