Hans Johnsen fejrer den 7. juni 40-års jubilæum hos IFF i Grindsted

Foto: Jette Seidenschnur

Processoperatør Hans Johnsen kan tirsdag den 7. juni fejre 40-års jubilæum ved IFF i Grindsted.

Procesoperatør Hans Johnsen, Ølgod, blev ansat den 7. juni for 40 år siden og har gennem alle årene arbejdet med fermenteringsprocesser. Først i Enzym 1, og da Enzym 2 startede i 1992, flyttede Hans med og var med til indkøring og opstart.  I 2001 blev arbejdet udvidet til også at omfatte Natamax fermentering.

I de mange år med arbejdet med fermenteringsanlæg har Hans oparbejdet stor indsigt og erfaring i drift af sterile anlæg.

Hans er en rolig og pligtopfyldende medarbejder og god kollega, som er meget værdsat og respekteret af kollegaer.

Jubilæet fejres med en reception på dagen.