Grindsted klar til revanche mod Holsted Tigers!

Grindsted Speedway Center - Foto: Peter H. Jensen /PH Drone

På onsdag den 8 juni, tager Grindsted imod lokal rivalerne fra Holsted på Grindsted Speedway Center.

De to hold mødte hinanden i sidste uge, hvor Holsted Tigers vandt 49-35.

I sidste uge måtte Grindsted undvære Kevin Juhl Pedersen, der var ude med en hjernerystelse.

Heldigvis er Kevin klar igen, og han kørte allerede et løb i søndags for hans Lettiske klub Daugavpils. Derudover er der blevet genvalg til resten af holdet, der var med i Holsted. – Vi havde en svær aften i sidste uge i Holsted, hvor flere af vores kører havde svært ved at få det til at spille. Heldigvis har de alle sammen haft en fin weekend i Polen. Vi skal udnytte vores hjemmebanefordel & simpelthen være skarpe igennem hele matchen. Det bliver en hård match, Holsted er virkelig skarpe i år og har vundet alle deres matcher indtil videre i denne sæson. Men vi kommer for at få revanche, og for at hive en hjemmebane sejr skriver GSK Liga i en pressemeddelelse.

GSK Liga´s opstilling:
1. Kenneth Bjerre
2. Patrick Hansen
3. Francis Gusts
4. Emil Pørtner
5. Kevin Juhl Pedersen

Matchen køres onsdag den 8. juni 2022 med start kl 18.30 på Grindsted Speedway Center. Billetter kan købes online, eller ved indgangen! https://www.billetlugen.dk/event/speedwayligaen-2022-gsk-liga-grindsted-speedway-klub-15046222/