Sanders Historiske Hjørne: Den skæve bane

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Grindsted-Filskov-Silkeborg-Langå banen – den 1. december 1917 til den 23. maj 1971

Landskabet omkring Grindsted er skabt efter sidste istid, hvor isens bevægelser og smeltevandet dannede Grindsted hedeslette og Grindsted Ådal. Hermed er Grindsted området begunstiget ved både at have tørre hedesletter men også fugtige, grønne eng- og mosearealer. En tur med toget fra Grindsted via Filskov til Silkeborg/Langå er derfor et rigtig godt besøg på Danmarks næststørste hedeslette, Grindsted Hedeslette. Kun overgået af Karup Hedeslette. Hedesletterne har skabt de naturgivne betingelser for heden som landskabstype med dens særegne bevoksning og dyreliv. På trods af kulturlandskabets fremmarch er der stadig enkelte pletter tilbage på togturen, hvor man kan forestille sig hvordan den unikke natur for mindre 150 år siden har set ud.

Men lad os køre ad Den Skæve Bane, Diagonalbanen eller Præriebanen som jernbanestrækningen hed i folkemunde. Kært barn mange navne. I dag er der cykelsti på hele det gamle jernbanetracé. Bramming-Langå banen var for øvrigt den eneste af de lokale jernbaner der var fuldt administreret af statsbanerne (DSB). En egentlig adskillelse af person- og godstrafik på strækningen kom først med motoriseringen efter den 2. verdenskrig. Men motoriseringen af materiellet begyndte allerede så småt i 1930erne. Indtil til motoriseringen rigtig satte igennem var Den Skæve Bane kendt for sine mange og langsommelige køreplaner. Turen mellem Grindsted og Langå tog syv timer eller mere omkring 1920 og yderligere fire timer mellem Bramming og Grindsted. Til sammenligning tager en togtur mellem Vejle og Langå 1½ time i 2022.

Turen med Præriebanen finder sted en sommerdag i 1930, året efter det store børskrak i New York. Eftervirkningerne af denne begivenhed var efterhånden begyndt at kunne mærkes i det danske samfund. Toget fra Bramming holder klar på perronen med afgang kl. 12.11. Passagererne er så småt ved at stå på toget på denne varme dag i juli. Toget sætter sig i bevægelse og kører mod nord på den nuværende strækning langs Ribe Landevej forbi rundkørslen ved Tårnvej. Det gamle jernbanetracé på den del af strækningen eksisterer ikke mere. Men inde imellem træerne nord for rundkørslen og nord for Tårnvej, på et lille stykke inden porten til IFF (Grindstedværket) møder man faktisk det oprindelige jernbanetracé ud af Grindsted mod Filskov.

I de første år efter anlæggelsen af strækningen i 1917 var det planlagt, at der hvor Simmelbrovej ligger i dag, skulle der have været opført en drejeskive, rundremise og anlæg til behandling af damplokomotiver. Det viste sig efter få års drift, at DSB kunne klare sig med det anlæg, der var i Brande og ikke havde behov for et maskindepot i Grindsted. Toget passerede herefter Tronsøen på venstre hånd og IFF’s P-plads på højre hånd. Og nærmede sig nu kolonihavehusene, og dem der godt 55 af i 2022, i Haveforeningen Heden lidt nord for Grindstedværket. Den bro, der førte mergelbanen mod Eg fra Stilbjerg eksisterer stadig. På broen er der opsat et blåt skilt, hvor der står Den Skæve Bane. Her begynder banestien, som med få undtagelser fortsætter helt til Laurbjerg, der ligger små fire kilometer syd for Langå.

Tekst: Skilt på Den Skæve Bane i Filskov området (Privatfoto)

Herefter gik jernbanetraceet i en bue ind i Grindsted Plantage. Niveau fri krydsning med Troldhedebanen, som for øvrigt alle øvrige broer og viadukter på strækningen til Brande, kan det anes, at DSB havde store planer med Den Skæve Bane. Der var desuden ved anlæggelsen af samtlige broer og viadukter på hele strækningen, der førte vejanlæg over banen, forberedt dobbeltspor. Det vil sige, at det ene anlagte spor lå således, at der kunne etableres et ekstra spor uden at flytte eksisterende spor og uden at skulle opføre en ny bro. I plantagen kan man den dag i dag gøre sig forestilling om hvor brede brandbælterne har været i 1930erne. Også selvom meget af dem i dag er tilgroet af planter og buskads.

Men det var en ulige kamp mod konkurrencen fra andre transportmidler. Bramming-Langå banen, der fra sine første år havde været forsømt både hvad angår toggang og materiel, og efter den anden verdenskrig var udsat for stærkt stigende konkurrence fra landevejstrafikken, der især for godstrafikkens vedkommende var en skævvredet konkurrence. Lastbilerne betalte jo ikke for kørsel og slitage på det danske vejnet og ingen befordringspligt havde. I kontrast hertil skulle statsbanerne selv stå for at holde sit spor net, sikkerhedstjenesten samt havde befordringspligt.  

I Grindsted Plantage passerede man efter nogle minutters kørsel kolonnehuset ’Skovly’. Her kunne banearbejdere holde deres pauser, når de var på strækningsarbejde. I starten af 2000-tallet blev kolonnehuset totalt renoveret af frivillige.

Foto: Privatfoto

Omkring kl. 12.28 nåede man frem til Kolstrupgård Holdeplads lidt syd for Speedwayarenaen. Opført i 1917 og i 1935 nedsat til Trinbræt med sidespor. Kolstrupgård Trinbræt ligger ca. 5 km sydvest for Filskov. Oprindeligt blev det placeret tæt ved Vilhelmsmindevej vest for Kolstrupgård. Ledvogterhuset (Vilhelmsmindevej 23) ligger der stadig og dele af perronen anes i landskabet. I 1920’erne og 1930’erne havde trinbrættet stor betydning for landbrugets mergling i Filskov Sogn, idet det oprindeligt var et mergelspor

Omkring 1960 var der en frygtelig ulykke ved Kolstrupgaard, hvor et sammenstød mellem et tog og en bil kostede fem mennesker livet i bilen. Ulykken afstedkom et fornyet ønske om at flytte ventebygningen over på den anden side af overkørslen for at skabe bedre oversigtsforhold og tegningen fra den 14. august 1947 og blev gensendt til generaldirektoratet 26. april 1960, men i stedet for at flytte Trinbrættet, så blev det nedlagt i 1962. også mergelsporet blev nedlagt.

På de sidste små fem kilometer mod Filskov kørte man i Filskov Søndermark ved Birkemosevej under en viadukt, hvor sporet oprindeligt lå i den vestlige side af gennemskæringen, dvs. at viadukten var forberedt til dobbeltspor. En interessant iagttagelse for jernbanenørder er også, at alle broer og viadukter er bygget vinkelret på sporet. Banen blev krydset i halvfemsgraders vinkel, og herefter måtte vejanlæggene anlægges zigzag efterfølgende. Og efter flere kilometers kørsel i det flade landskab nåede man kl. 12.39 Filskov Station. Danmarks absolut mest sete jernbanestation. Der står en Lego model i Legoland.

Bro over den skæve bane – Foto: René Lind Gammelmark

Filskov station blev, ligesom omkring tredive andre stationer i området, tegnet af statsbanernes arkitekt H. Wenck. Hovedbygningen var udpræget midtjysk stil og var udført i røde sten med et såkaldt saddeltag. Ved siden af hovedbygningen lå det såkaldte varehus med helvalmet tag. Hovedbygning og varehus var forbundet med hinanden via et venterum/cykelskur med den karakteristiske søjle- og buegang. På ældre fotos af stationsbygningen ses endvidere den lille karnap med signalrum, hvorfra toggangen blev styret. Amtsvejen fra Bredsten til Tarm var ført over banen på en ret smal vejbro, der ikke var specielt god for trafiksikkerheden, ligesom den også delte Filskov i to bydele. Den blev fjernet i 1970erne.

Omkring 1972 blev banen nedlagt og stationsbygningen mistede sin oprindelige funktion. Af hensyn til kartoffeleksporten havde Filskov indtil 1979 sporforbindelse sydpå til Grindsted. I dag ligger stationsbygningen på adressen Stationsvej 24 og er alm. helårsbeboelse. Indtil midten af 1980erne blev sporforbindelsen til Filskov opretholdt. Ind til Amtsvejen var der spor, og det var, fordi kartoffelhandler Niels Rahbek, der havde kartoffelpakhus i bygningen der ligger bag stationen, var en flittig bruger af banen. Han afsendte vogne med kartofler to gange om ugen. Det var rangertraktoren fra Grindsted, der udførte denne kørsel, og op til jul hvert år var lokomotivet festligt pyntet foran ved toplanternen med et juletræ.

Kl. 12.55 nåede toget Blåhøj Station og kl. 13.17 Brande. Herefter kørte toget i en flot bue forbi Ejstrupholm og Funder inden det 15.07 kørte ind til perronen på Silkeborg Station. Via Resenbro og Laurbjerg nåede man stationen i Langå kl. 17.33. Herfra kunne man senere på aftenen tage videre til Randers og Nordjylland.