Birgitte Edens starter 1. august som ny leder på Vestre Skole i Grindsted

Birgitte Edens - PR-Foto: Billund Kommune

Birgitte Edens er allerede et kendt ansigt på Vestre Skole. Hun kommer nemlig aktuelt fra en stilling som viceskoleleder på skolen i Grindsted og har arbejdet med ledelse siden 2014 efter at have været lærer i mere end 20 år i folkeskolen skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

”Jeg arbejder altid med fokus på børnenes udvikling og læring, og ser frem til at udvikle og konsolidere indsatserne på Vestre Skole” siger Birgitte Edens, der glæder sig til at indtage en ny rolle i den ellers så velkendte organisation.

”Vi står et spændende sted lige nu, med et gennemgribende pædagogisk udviklingsarbejde – playful learning – der for alvor starter efter sommerferien. Jeg ser en vigtig opgave i at støtte og udvikle skolen med afsæt i et medarbejder- og ledelsesfællesskab i stærkt samspil.”

Privat bor Birgitte Edens i Bramming sammen med sin mand Torben, som er selvstændig guldsmed med butikker i Bramming, Ribe og Esbjerg. De har tre børn i alderen 21, 25 og 28 år, hvoraf kun den yngste er hjemmeboende. Derudover har de to børnebørn. Fritiden går med løb, fitness, golf, familie og venner.

”Birgitte er blevet valgt i et stærkt felt af erfarne ledere, og jeg ser frem til samarbejdet. Birgitte er den rette til at konsolidere og udvikle indsatserne på Vestre Skole, hvor hun med sin store organisatoriske og ledelsesfaglige kapacitet nok skal lykkes med at tage et skridt op ad ledelsesstigen,” siger Morten Kirk, skolechef i Billund Kommune, der fortsætter:

”En intern rekruttering kræver særlig opmærksomhed fra hele organisationen, og jeg er sikker på, at alle på og omkring Vestre Skole, vil støtte Birgitte i at finde sig til rette i en ny rolle, ikke mindst i den særligt krævende periode der kommer efter sommerferien, hvor der vil gå nogle måneder, inden en ny viceskoleleder er på plads.

Den nye leder begynder i stillingen den 1.august 2022. Stillingen blev ledig, da Vivian Møberg valgte at stoppe