Padeltennisbanen i Hejnsvig – se billederne fra udgravning til færdiggørelse

Arbejdet med Padelbanen i Hejnsvig er i gang - Privatfoto

I en pressemeddelelse fra Hejnsvig Idrætsforening fortæller Patrick Pedersen om den nye Padelbane der blev indviet i forbindelse med Hejnsvig Marked.

I sommeren 2021 blev der i Hejnsvig Idrætsforenings bestyrelse forslået at opstarte et projekt, om at få en Padeltennisbane til Hejnsvig. En enig bestyrelse gik videre med projektet.
Efter samtale med flere udbydere, faldt valget på A-Sport, da de har lavet en lignende bane i Agerbæk – med stor succes.

Da Padeltennis har opnået en stor popularitet på en kort årrække, er det vores klare opfattelse, at denne sportsgren har en bred appel og kun vinder fremdrift blandt mange aldre. Gennem dialog med omliggende byer, kan vi konkludere, at en Padelbane har haft stor succes.

Hejnsvig Idrætsforening har, gennem 140 år, stolte traditioner for at være et socialt og sportsligt samlingspunkt. Dette ønsker vi gerne at konsolidere og videreudvikle. Vi vil gerne nytænke, vores fine arealer og beliggenhed for stadionet i Hejnsvig. Endvidere tilbyde byens borgere en ny aktivitet.

Vi mener, der skal investeres i nutiden for at sikre fremtiden. Især ydre områderne og de mindre byer får det svære og svære.

I en lille by, som Hejnsvig trods alt er, kan vi ikke klare det hele selv. Der har vi brug for hjælp. Det har vi i dén grad fået. Vi er yderst taknemmelige for de lokale sponsorere, som har ydet en ekstra ordinær indsats, for at vi kunne komme i mål med vores projekt.

Derfor vil vi gerne udvise vores taknemmelighed og give en kæmpe tak til

  • Peter Brink og Hejnsvig Maskinstation, som har gravet ud til banen.
  • Christian Møberg og sine knalddygtige medarbejdere fra Erik Møberg.
  • Bo Krolykke og holdet fra Knud Jørgensen EL for at lave alt elektricitet til banen.

Samtidig har vi fået en enorm støtte fra forskellige fonde, som økonomisk har kunne give os rygstødet til at finansiere meget af projektet.

En kæmpe tak til:
DFI og DGI’s foreningspulje, Ole Kirks Fond, Nordea Forden og Norlys Vækstpulje slutter Patrick Pedersen pressemeddelelsen af med.

I galleriet herunder kan du se billeder fra arbejdet med padelbanen (klik på billederne for at se dem i stor størrelse)