Sanders Historiske Hjørne: Vardebanen: Grindsted-Ansager-Varde (12. april 1919 til den 31. marts 1972)

Af Carsten Sander Christensen

”Skønhed de ikke aner,

Finder de langs de danske baner.”

For næsten 155 år siden begyndte de første tanker om at føre en jernbane til Grindsted. Varde havde i flere århundrede været den førende havneby i det syd- og vestjyske. Men i 1866 var der ved statslig resolution blev påbegyndt opførelsen af en ny by: Esbjerg. I 1868 var arbejdet allerede i fuld gang. Efter tabet af Slesvig/Holsten i 1864 mistede man også handlen med Tyskland. Herefter satsede man på handlen med England. Og derfor anlagde man eksporthavnen Esbjerg. Vardeborgerne forsøgte at dæmme op for katastrofen ved at drage til København og argumenterer for en Varde-Grindsted Jernbane – delvist anlagt på mergelbanens sportracé. Men forgæves og der skulle gå mere end 50 år før togene rullede mellem de to byer. Og da var løbet kørt. Esbjerg var en af Danmarks største eksporthavne mens Varde var blevet en mindre stationsby.

Den 12. april 1919 blev det sidste spor ud af Grindsted indviet. En strækning på næsten 45 kilometer fra Grindsted via Ansager og Næsbjerg til Varde. Heraf var der kun omkring 11 kilometer jernbanetracé i den nuværende Billund Kommune. Vardebanen ikke kun den sidste bane, der blev anlagt, men også den sidste bane, der blev nedlagt. Da denne bane var den sidste i rækken holdt det lille motortog til Varde for enden af posthusbygning (det nuværende Headspace). Vandkranen, i området hvor der lå en drejeskive, står malerisk lidt nord for stationen og den tilhørte Varde banen.

I 1971 blev en af de sidste togplaner taget i brug på strækningen. Og vi stiger på toget en varm sensommerdag i august 1971. Kl. 12.25 holder toget klar til afgang, men dog lidt forsinket både fordi togførerens kone er kommet lidt sent med eftermiddagskaffen og en ældre dame har besvær med sin bagage. Men endelig ruller toget fra perronen langs den nuværende Ribe Landevej og forbi rundkørslen ved Tårnvej. Jernbaneområdet var indhegnet på grund af legende børn. Når passagererne ser ud ad vinduerne på venstre hånd, ser de et større gråt vandtårn i beton, opført o. 1920. Tårnet lå oprindeligt hvor Tårnvej krydser Nørre Alle højre side og Nørreled på venstre side. Tårnet var opført og blev brugt af DSB indtil 1964. Tårnet blev revet ned i starten af 1970erne, da Tårnvej blev forlænget over banearealet og anlagt helt ud til Ribersvej.

Fra rundkørslen lå traceet under den nuværende cykelsti der forbinder Simmelbrovej med den nordligste del af Nørregade og den østligste del af Tronsø Parkvej. Der hvor cykelstien kommer ud af buskadset var der oprindeligt en jernbaneoverskæring. Det var i mange årtier en særdeles farlig overkørsel. Dengang var Nørregade hovedvejen til Sdr. Omme og den eneste vej ud af Grindsted mod nord. Desuden hed Tronsø Parkvej dengang Nollundvej. Herefter fortsatte jernbanetraceet mod vest ad cykelstien der kører forbi Tronsøparken (Fynsgade). Forbi Jyllandsgade og Jagtvej området. Og hen mod Nymarksvej – nord for Frivilligcenter Billund (Nymarksvej 10). Her lå der oprindeligt et sidespor, kaldet Nollund sidespor. Dette spor førte hen langs sydsiden af kolonial engros firmaet T. C. Øhlenschlæger A/S. Senere blev firmaet overtaget af kæden OCEKA. I det område Agrometer virksomheden ligger i 2022. Tidligere stopbom på sidesporet kan stadig ses fra Fælledvej ud fra den oprindelige bygnings sydvestlige hjørne.

Fælledvej er næste stop. Her hvor cykelstien krydser vejen har der ligget en jernbaneoverkørsel. Overkørslen er stadig rimelig tydelig i landskabet. Det er derfor, at Fælledvej har det store og lange bump, der i dag fungerer som overgang md midterhelle fra banestien til stien ind mod varmeværket. Jernbanetraceet kører i en længere strækning langs Grønningen og Langelandsvej. Langs sydsiden af Langelandsvej kan resterne af banedæmningen stadig ses.

En god kilometer fra Grindsted Station holder toget første gang. På Bygvænget Trinbræt. I slutningen af 1950erne og i starten af 1960erne oplevede Grindsted en sand bolig eksplosion. Nye parcelhuskvarterer skød op i såvel Østbyen som Vestbyen. Og derfor blev der oprettet et trinbræt, der lignede en større sandkasse, nær Bygvænget, en af de nye parcelhusveje, i 1960. Og trinbrættet fungerede indtil nedlæggelsen i 1972. I dagligtale kunne det kaldes et forstadsstoppested – et andet ord for privattrinbræt. Ud over det obligatoriske stopsignal var der intet ved trinbrættet.

Toget rullede nu af Grindsted og kørte ud i et fladt landskab af marker. Efter tre kilometer holdt det lille motortog på ny. Denne gang ved Loft Trinbræt, hvor Ølgodvej svinger mod nordvest. Her var også en jernbaneoverskæring. Dette lille trinbræt blev oprettet i 1919, og det bestod af en forholdsvis bred lyng- og græsklædt vold. Dette skulle udgøre det for en naturlig perron. Lidt trukket tilbage lå et lille træhus, der udgjorde det for en ventesal. Stopsignalet stod i umiddelbar nærhed af træhuset. Loft Trinbræt menes at have haft et sidespor i 1930erne. Inden man passerer Ølgodvej 22 i retning mod Urup, kan resterne af Mergelbanedæmningen ses mod nord i landskabet. Her skal desuden lægge mærke til, at der er flere rækker træer i læbæltet og at læbæltet ikke er anlagt nord-syd, som jo ellers er normalt.

Næstsidste stop inden Varde Kommune var Jerrig Trinbræt, seks kilometer fra Grindsted Station. Stoppestedet var først oprettet i 1938 og lå oprindeligt ved Juellingholmsvej. Her hvor overskæringen og trinbrættet har været er der et bump på vejen. De to skinnestumper, der stadig er under asfalten, kan tydeligt ses, når der har været frostnat. Ved Jerrig Trinbræt var der ingen træhus og heller ikke en decideret perron. Kun det obligatoriske stopsignal var at finde på området.

Små ti kilometer fra Grindsted Station, kl. 12.35, rullede toget ind på den sidste station i Billund Kommune, Eg Station. Eg Station var indviet i 1919 og blev nedlagt i 1972. Man kørte ind til perronen umiddelbart ved siden af stationsbygningen. Området lignede en præriestation i en gammel Western. Enkelte gårde lå spredt rundt omkring stationen. Her bliver toget lidt forsinket, da togføreren må ind på posthuset med en hel del pakker. I området var der endvidere et større antal smalsporede mergelbaner. Især fra Urup området. Nær Eg Station var der såvel rampe som en lille remise til flere af de små industrijernbaner. Fra Eg Stationer blev der igennem flere årtier transporteret tørv til Grindsted og Varde stationer.

Billund Kommunes vestligste station i Eg – Foto: Billund Kommunes Museer

Klokken 12.52 rullede toget ind på den næststørste station på strækningen, Ansager Station. men først efter at have passeret stoppestederne Tyndkær, Adelvej samt Mølby Station og kro. Hurtigt rullede det lille motortog mod Varde. Klokken 13.14 kørte det ind på Næsbjerg Station små otte kilometer øst for Varde. Herefter var der kun to små trinbrætter i Skonager og Gellerup inden toget klokken 13.25 rullede ind på perronen i Varde.

Den 1. april 1952 fik banen for øvrigt samme direktør som Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), og VGJ’s hovedkontor blev flyttet til Varde Vestbanegård. 1. april 1953 blev der også etableret værkstedsfællesskab mellem de to baner. Det var nødvendigt at spare: fra 1950 havde banen konstant underskud og passagertallet dalede. Godsmængden faldt til en sjettedel af det oprindelige, og i 1959 havde banen kun 2 godsvogne tilbage. Banen overlevede dog Privatbanekommissionens betænkning i 1954 og fik flere gange forlænget garantiperioden, men kommunerne begyndte at protestere. Og banen overlevede yderligere 18 år.