Onsdag eftermiddag blev Hejnsvigs nye hæng ud-sted for børn og unge “Green Lounge ” indviet

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag kl. 15 blev Hejnsvigs nye hæng ud-sted for børn og unge – kaldet Green Lounge indviet.  Det nye sted hedder “Green Lounge – naturoplukker for børn og unge i Hejnsvig” fordi det er placeret på kanten mellem by og natur, og skal åbne naturen for børn og unge . Det er placeret bag Spejderhuset på Kirkevej i Hejnsvig.

Grejbankerne ved Green Lounge vil give rig mulighed for, at dagplejebørn, børnehavebørn og skolebørn kan lære noget om naturen med naturgrej  som f.eks. sommerfuglenet, lupglas og bestemmelsesduge for insekter og træet. Ud over naturgrej indeholder grejbankerne også forskellige spil som rundbold, kongespil og roundnet. Der er også tæpper, som kan bruges hvis man bruger Green Lounge i de koldere tider på året. Der vil senere komme et lærred så man kan se film. Der er også stikkontakter til opladning af f.eks. telefoner eller miniprojektorer.

Der var rigtig flot fremmøde til indvielsen, og der blev holdt tale af flere af de tilstedeværende.

Projektet er støttet af Friluftsrådet, Norlys Vækstpulje, Lokale og Anlægsfonden samt Billund Kommune.

De holdt tale:
Projektleder fra Billund Kommune
Kommunalbestyrelsesmedlem Majbrit Rasmussen
Formand for Norlys vækstpulje Midt, Per Holm
Naturvejleder Peer Høgsberg

Herefter fortalte børn fra elevrådet på Hejnsvig Skole om et codex for hvordan man opfører sig når man bruger Green Lounge.

Efter snoren blev klippet  af elevrådet og KFUM Spejderne var det tid til at børnene fik is og juice.

Klik på billederne i galleriet for at se dem i stor størrelse