Sanders Historiske Hjørne: Grindsted og de engelske ”søsterbyer” Greensted, Greensted Green og East & West Grinstead

Af Carsten Sander Christensen

En del af koret (der hvor alteret står) i Grindsted Kirke er den ældste bygning her på egnen. Man regner med, at en lille stenkirke, som koret er rester af, er opført i tidsperioden for de øvrige romanske kirker i Danmark, nemlig i 1200-tallet. Hertil skal dog tilføjes at der i Oldtiden (før 700) og i Vikingetiden (793-1066) har boet en del mennesker langs åerne og i udkanten af de tidligere skovområder her på egnen. I en optælling i 1896 var der stadig op mod 700 gravhøje i det gamle Slaugs Herred – heraf 270 i Vorbasse sogn, 245 i Hejnsvig sogn, 105 i Grindsted sogn og mere end 60 i Grene sogn. Ordet viking blev for øvrigt brugt både i vikingetiden og flere århundrede før denne tidsepoke. Viking betød på olddansk søkriger, sørøver og hærfærd til søs.

Siden forsvandt ordet viking fra det danske sprog, men kom via de islandske sagaer ind igen i 1800-årene og blev altså valgt til at betegne denne periode. Omkring 965 lod Harald Blåtand som bekendt danerne kristne og derfor blev mellem 1000 og 1200 opført en del trækirker i Danmark. Men denne kristning er givetvis sket små 100 år før. Her giver Kong Horik 1. (død 854) og siden efterfølgeren Kong Horik den Unge (død 866), den kendte frankiske missionær Ansgar (801-865) tilladelse til at bygge kirker i Hedeby og Ribe. Rester af disse bygninger er dog aldrig fundet men det er derimod kristne vikingegrave fra 850erne i Ribe. Ligeledes daglig klokkeringning blev tilladt. Der er derfor meget muligt, at der har været en lille trækirke i den nuværende Billund Kommunes område før stenkirken. Måske i Grindsted men sandsynligvis i Vorbasse.

Navnet Grindsted dukker op på skrift i starten af 1300-tallet på skrift i diverse kilder. Altså senere end Vikingetiden. Men derfor kan det jo godt have eksisteret mundtligt mange årtier, ja århundreder før. I 1300 blev det stavet Griinsteth/Grinstead senere Grimsted. I 1453 hed det Grynsted, i 1579 Greensted/Greenstead, i 1585 Grønsted og senest Grindsted. Man kender ikke den egentlige forklaring på navnet, men teorier er der. Den første teori er simpelthen Grims sted, der lå hvor enten Østerbrogade eller Vesterbrogade krydser åen. Her skulle der have været en lille træfærge, hvor egens folk og fæ blev fragtet over. Her boede Peter Grim. Den anden teori er får i en grind. Ordet grind betyder på norsk en lille fåresti, hvor fårene stod inden de blev fragtet over åen. Den tredje teori er Grønsted, fordi sted var grønt på grund af de større skovområder her på egnen i Vikingetiden og op til 1300-tallet. Klummeskribenten hælder mest til den sidste teori.

I Danmark findes der kun to byer der hedder Grindsted. Byen her på egnen og landsbyen Grindsted (700 ind.) i Vendsyssel, der ligger o. 20 kilometer nord for Aalborg. Navnet dukker op i England, Australien og Canada. I England finder man en del ”søsterbyer”. I alt er der fire af slagsen omkring den engelske hovedstad London. Greensted (100 ind.) små 25 kilometer nordøst for London, East Grinstead (27.000 ind.) små 30 kilometer syd for hovedstaden, West Grinstead (3.000 ind.) små 50 kilometer syd for London og endelig Greensted Green, omkring 5 kilometer vest for det førnævnte Greensted. Og nu er det så, at vikinger, kirker og lidt norsk kommer ind i billedet.

Fra starten af 790erne interesserede vikingerne i Skandinavien sig for erobringer af fremmede egne. Norske vikinger drog mod vest (Island, Shetland og Orkney øer og mod nord mod Rusland). Svenske vikinger mod øst. Og danske vikinger mod øst (Ukraine), nord (Grønland og Amerika) og vest (England). Danske og norske vikinger havde o. år 850-900 underlagt sig de nuværende engelske regioner: East of England (Norfolk og Suffolk), East Midlands (kaldet Five Boroughs) omkring Nottingham og Yorkshire and the Humber med vikingernes hovedby York. Et areal lidt større end Danmark anno 2022. Dette område hed omkring år 1000 Danelagen. Et område hvor dansk lov var gældende og hvor den danske konge (bl.a. Svend Tveskæg (987-1014) og Knud den Store (995-1035) var enehersker.

I Danelagen er forekomsten af stednavne af skandinavisk oprindelse højere end i resten af England (fx Derby, Grimsby og Whitby), og dele af det arkæologiske materiale som eksempelvis stenskulpturer og metalarbejder viser tydelige tegn på påvirkning fra skandinaviske stilarter. Og her finder vi to af de ovennævnte byer. Greensted og flækken Greensted Green. På oldengelsk betyder forstavelserne Green/Grin, grøn og endelsen stead, sted. Nøjagtigt ligesom på olddansk.

Greensted lå i den vestlige udkant af Danelagen, i skovområdet Epping Forest. Flækken har to veje Greensted Road og Church Lane. Her ligger husene spredt rundt omkring Greensted kirke (St. Andrews Church). Kirken repræsenterer mere end 1300 års engelsk kirkehistorie. Ligesom i Grindsted Kirke er en del af kirken oprindelig. Her er det blandt andet våbenhuset. De 51 træplanker, du ser her i dag, stammer fra omkring 1060, selvom udgravninger foretaget i koret i 1960 afslørede eksistensen af to tidligere trækonstruktioner fra det 6. og 7. århundrede, omkring det tidspunkt, hvor St. Cedd begyndte sit arbejde med at konvertere sakserne til kristendommen.

Kirken vidner om arbejdet udført af saksiske, normanniske, tudoriske og victorianske bygherrer, som på forskellig vis udvidede, reparerede og restaurerede bygningen gennem tiderne. Men oprindelig var det en vikingekirke. Dele af den er nemlig en typisk norsk stavkirke. Desuden er der en del af Vestre Bokn i Rogaland (Stavanger området), Norge, der hedder Grønnestad. Omkring 200 mennesker i Norge har Grønnestad som efternavn, sandsynligvis afledt af gårdene i det engelske Greensted området. Greensted Kirke markedsfører sig desuden som verdens ældste nuværende stavkirke. Endvidere skulle Kong Edmund the Martyr af East Anglia have været begravet her (869-1013). Altså flyttet i Danelagens tid. Den ældste grav i dag, der ligger i umiddelbar nærhed af våbenhuset, siges at være en korsridder, en bueskytte, fra 1100-tallet. Så selv en lille flække kan virkelig præsentere historie i verdensklasse.

Stavkirke (Vikingetid) fra Hørning ved Randers – ved Moesgård (Privat foto)

Syd for London, i Sussex, finder vi de to stednavne East og West Grinstead. I ingen af de to byer er der spor af vikinger eller skandinavisk indflydelse. De danske vikinger har dog været i området. Først i 895, hvor besøget dog endte i Kings Vally nær Chichester ved sydkysten, hvor de blev slået i et større slag og siden i 994, hvor vikingerne plyndrede lidt omkring de to byer. Her er det derimod navnets oprindelse fra det førnævnte oldengelske og landskabet i området der er interessant. Begge byer ligger i tidligere større skovområder, men ligesom i Grindsted, er der meget hedelandskab.

East Grinstead ligger desuden ved en verdensberømt skov, som ikke mange ved ligger der. Området hedder Ashdown Forest og var i sin storhedstid mere end 80 km2. Læseren kender meget bedre det danske navn: Hundredemeterskoven. Hvor Peter Plys, Grisling og Tigerdyret prøvede at fange den farlige Hafferlaf. Forfatteren A. A. Milne boede i den nordlige del af skoven i 1920erne. Hvor bøgerne blev skrevet.

Hvordan hænger det hele så sammen? Chancen for at der er en konkret historisk forbindelse mellem Grindsted og de ovennævnte engelske byer er lig nul. Og så alligevel. Vikingerne var såvel her som i store dele af det nuværende England. Vikingerne gjorde jo noget helt ens alle steder, de talte deres sprog, olddansk. Mange engelske ord er i dag af dansk herkomst. Ikke kun stednavne, men også sætningskonstruktioner og almindelige dagligdagsord. Og derfor er der en historisk sammenhæng. Dog en etymologisk en af slagsen. Jeg mener i al beskedenhed, at teorien om Grønsted er blevet underbygget i den lille klumme. Men det er jo helt op til læseren selv at afgøre.