Bülows Hjørne: Med Professor Tribini og Låsby Svendsen til kræmmermarked

Af Louis Bülow

Hvor godtfolk ér, kommer godtfolk til, og en kvart million feststemte gæster og andet godtfolk fra alle egne af landet valfarter hvert år i juli måned til en sydende heksekedel af gøgl, farver og glade dage på det landskendte Vorbasse Marked.

 En sand folkefest, hvor det i flere hundrede år har været en såre almindelig talemåde i det syd- og vestjyske, at ”mødes vi ikke før, så mødes vi til Vorbasse Marked.” Hele sognet skal af huse: dem fra de større gårde, dem fra mere ydmyge husmandssteder, dem fra gode kår, dém der har det svært, de missionske, de vægelsindede, dem fra højre, dem fra venstre – alle skal til Vorbasse Marked …

I gennem generationer har frivillige og lokale ildsjæle med opsmøgede ærmer, sved på panden og smil på læben aldrig været bleg for at trække i arbejdstøjet, knokle en vis legemsdel ud af bukserne og tage deres trofaste tørn tidligt og silde på heste- og kræmmermarkedet.

Hverdagens stille vandbærere, om man vil, for hvem det handler om at være en del af markedets fællesskab og hjælpe lokale spejdere og idrætsforeninger med at tjene en skilling. I Vorbasse tør stoute vestjyder siges at være karrige med store ord og armbevægelser, javel, men den lille flække fedter ikke med hjerte- og husrum og har i alle årene taget vel imod de tusinder, der tropper op.

Et broget univers af gøglere, vagabonder, skærslippere og bissekræmmere i deres velkendte slidte mundering med masser af tingeltangel på brystet. Ikke at forglemme de farverige lirekassemænd med høj hat og pjaltet fintøj, der lokker sprøde valsetoner ud af en forpustet lirekasse med en lille abe siddende med hat og blikdåse.

Som altid et forjættet land med forlystelser ad libitum, omrejsende tivolier med rutschebaner, luftgynger, karruseller, skydetelte, gøgler-telte, tombola og boder, der flyder med is, sodavand, vafler, pølser, honningkager og fordums dages elskede candyfloss. 

De mange krejlere lader hundredvis af heste fra små shetlandsponyer til tontunge belgier-heste, køer, kalve, æsler, geder, får og alskens smådyr som kaniner, hunde, katte, høns og kyllinger bælle løs i sommervarmen af små skåle og store kar fyldt med vand, der er stillet frem til dyrene.

Selv den mest udmarvede krikke kan tænde gnist og gejst hos hesteprangere, der i én uendelighed lader svedige håndflader klaske mod hinanden, mens lunkne håndbajere skylles ned i sommer-varmen. I dé kredse bliver der ikke lagt skjul på, at krejler rimer på trailer – måske ikke helt uden  betydning med trailer-krogen i orden i en tid med indviklede moms- og skattesystemer.

Professor Tribini var én af datidens legendariske gøglerkonger i Danmark. Han kom til verden den 25. august 1915 og fik det solide borgerlige navn Christian Jørgen Nielsen. I øvrigt akkompagneret af et infernalsk spektakel, da skraldemandens nyfødte søn fra Gasværksvej fra første færd følte sig kaldet til at demonstrere sin uforlignelige stemmepragt .

Professor Tribini – Foto: Holger Bundgaard – Kilde: Vorbasse Lokalarkiv

Faderen kørte med skrald og affald fra Tivoli og Dyrehavsbakken, og allerede tidligt skulle sønnen opleve den gamle Have som et forjættet eventyrland. Kun 10 år gammel mistede han sine forældre, og han blev sat i pleje – med egne ord:  ” – skiftevis hos 34 tanter og onkler, der alle ville gøre det så godt som muligt for den forældreløse dreng.”

Mere end noget andet brændte knægten for cirkus, trylleri og gøglernes brogede univers, og da hans bedstemoder nedstammede fra slægten Trebbien, lå gøglernavnet Tribini lige fór.

Tribini, der kaldte sig selv Danmarks sidste rigtige gøgler, stod på skuldrene af en ældgammel gøgler-tradition helt tilbage fra Professor Labris dage. Tribini lagde da heller aldrig skjul på, at Labri havde været en stor inspirationskilde. Efter Labris død foreslog Bakkekongen Frode Jensen, at Tribini skulle overtage titlen Professor og således følge i Labris fodspor.  

Den folkekære Professor Tribini huserede igennem godt fire årtier fra midt i 1930’erne og helt frem til 1970’erne på Dyrehavsbakken og rejste ellers land og rige rundt til dyrskuer, landsbyfester og landets kræmmermarkeder fra Gedser til Skagen – også med stop i Vorbasse.

Han blev 58 år gammel og døde af et hjertestop i november 1973 i sin bil til et job på Bornholm.

Også den legendariske hestepranger og markedskræmmer Låsby Svendsen med det borgerlige navn Jens Peter Svendsen levede op til det kendte mundheld En gang krejler, altid krejler.

Låsby Svendsen – Foto: René Lind Gammelmark

Låsby Svendsen forlod skolen som 14-årig og gik i lære som kommis i den lokale brugsforening i landsbyen Østrup i det nordjyske. Udlært få år senere med et gudsbenådet handelstalent i bagagen og udstyret med et mundrapt snakketøj og en forrygende tungefærdighed, der kunne snakke lusene af et staudebed, begav den opvakte ungersvend sig ud på sit livs eventyr.

Han bød sine drømme og forhåbninger op til dans, da han til moro for de fleste købte en bar mark ved Låsby i det østjyske, startede en brugtvognsforretning, der mod alle odds skulle udvikle sig til en gigantisk blandet landhandel.

Igennem mere end 60 år var Låsby Svendsen trofast med på Vorbasse Marked. Han var hér, dér og alle vegne og hilste på Gud og hvermand, som han stod dèr på den forblæste markedsplads med russisk bjørneskindshue, prikket halsklud, slidte træsko, hvid kittel, stok og en velspækket prangerpung, fyldt med gammeldags knitrende pengesedler.

I bedste gøgler- og plattenslagertradition forsøgte Låsby Svendsen dén eftermiddag at sælge et parti ægte tæpper, hvis oprindelse dog alligevel syntes tabt i mørket ved nærmere eftersyn.

Mens publikum stimlede sammen omkring ham i sommervarmen, fristede han svage sjæle med et gnistrende ordfyrværkeri af veltalenhed og dertil et rapt tilbud:”Kun to tusinde kroner. Kom nu. Sidste chance. Slå til. Det er langt under prisen. Vil du noget, tør du noget?”

Da pippede en lidt forsagt pigestemme fra de bagerste rækker og fik  de omkringstående til at trække på smilebåndet:”Jeg byder ti kroner …”

 

Uden at lade sig bringe ud af fatning pegede Låsbv Svendsen prompte med sin stok over mod den unge pige og gjaldede ud over forsamlingen:” 10 kroner er budt. Hører jeg andre … Solgt til den nydelige unge dame for 10 kroner.” 

 Således fortsatte Låsby Svendsen som mange årtiers kræmmer- og krejlerkonge herhjemme de velkendte gøgler- og plattenslager-traditioner helt tilbage fra salig Professor Labris dage …

Låsby Svendsen – Foto: René Lind Gammelmark