LEGOLAND åbner saloondørene til Westernaften i LEGOREDO Town

PR-Foto: LEGOLAND

Opdateret den 19. juli 2022 kl. 11.40

 

Alle torsdage i perioden 7. juli til 4. august fra klokken 18.30 – 22.00 byder LEGOLAND® igen velkommen til Westernaften i LEGOREDO® Town. Traditionen tro vil der være livemusik fra RattleSnakes, mens Restaurant Saloon serverer saftige spareribs – og som noget nyt i år tilbyder Restaurant Grillhouse lækre tapasanretninger.

Sommeren er begyndt, og det betyder lækre spareribs og levende countrymusik, når LEGOLAND® igen i år byder gæsterne velkommen til Westernaften i LEGOREDO® Town alle torsdage i juli samt 4. august. Arrangementet er en tilbagevendende og elsket kending, som har været fast tradition i LEGOLAND i mere end 25 år.

– Vi glæder os meget til at kunne slå saloondørene op for hele familien, når vi endnu engang afholder vores velkendte Westernaftener i LEGOLAND. Der er en helt unik stemning til westernaften, og jeg ser frem til at kunne give vores gæster en helt særlig western-oplevelse igen i år. Det bliver nogle dejlige sommeraftener med alt fra countrymusik og underholdning til lækre madoplevelser, siger Henrik Munksgaard, der er direktør for Park Operations i LEGOLAND i en pressemeddelelse.

PR-Foto: LEGOLAND

 

Nyhed til tapas-sultne cowboys og cowgirls
Udover Restaurant Saloons menukort kan gæsterne til årets westernaftener i LEGOLAND® nu bestille lækre tapasanretninger i Restaurant Grillhouse i LEGOREDO® Town. Her vil der være en lækker, kold anretning til de varme sommerdage, der består af forskellige oste, pølser og andet tapastilbehør.

– Som noget nyt kan vores gæster til westernaften i år glæde sig til en smagfuld tapasanretning fra Restaurant Grillhouse. Vi har gjort os umage for at sammensætte gode anretninger med lækre kvaliteter, så der er noget for enhver smag. Jeg håber, det bliver tager godt imod blandt vores gæster, siger Henrik Munksgaard, der er direktør for Park Operations i LEGOLAND.

Udover livemusikken fra RattleSnakes og de gode madoplevelser vil de populære characters fra LEGOLAND stå for underholdning til de mindste.

Alle med sæsonpas og entrebillet til LEGOLAND har fri entre til årets Westernaftener. En Westernaften-billet kan købes på dagen ved indgangen efter kl. 17.30, og giver adgang til LEGOLAND parken fra kl. 18.00. Westernaften-billetten gælder samtidig som værdikupon til køb i butikker og spisesteder i LEGOLAND.

PR-Foto: LEGOLAND

For 95 kr. kan du hver Westernaften købe en Western voucher, der giver adgang til parken fra kl. 18, og som du kan bruge som værdikupon til at købe mad og drikke eller shoppe i parkens butikker med den pågældende aften.

Voucheren kan købes i Informationen fra kl. 17.30 alle torsdage til Westernaften.