Når man ad hovedvejen kører fra Hejnsvig til Vorbasse, dukker virksomheden Juhls Auto op på venstre hånd. Og det umiddelbart syd for Hejnsvig. Virksomheden har nu i mere end tredive år ligget på hjørnet af Mejerivej og Bredgade. I 2022 er postadressen Bredgade 101A. Men det var det ikke for 132 år siden, da en nu nedreven nabobygning blev opført. Den nuværende bygning blev for øvrigt opført i 1897. Dengang i starten af 1890erne husede bygningerne Hejnsvig Andelsmejeri. Allerede i 1888 havde Billund fået sit andelsmejeri og Grindsted ligeledes fik sit første mejeri i 1890. Efter at Hjedding ved Ølgod havde åbnet verdens første andelsmejeri i 1882 havde andelstanken for alvor slået rod her på egnen.
Hejnsvig Mejri i starten af 1900-tallet: Kilde: Billund Kommunes Museer
Starten på Hejnsvig Andelsmejeri havde ellers all odds imod sig. Landbrugskrisen kradsede i Danmark. Store områder var uopdyrkede og henlå som hedearealer, de enkelte besætninger på de spredt beliggende gårde gav kun et lille udbytte og mælkeydelsen og ikke mindst mælkekvaliteten var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Ligeledes var infrastrukturen i den daværende Vorbasse-Hejnsvig kommune næsten ikke eksisterende. Kommunen lå ret afsondret på den jyske hede langt fra alfarvej. Jernbanerne lå minimum 30-40 km fra Hejnsvig og Vorbasse og veje eksisterede kun i meget begrænset omfang.
Men bøndernes motto var, ligesom det gamle mundheld, at den, der ager med stude, kommer også med. Også selv om det på en måde handlede om overlevelse, liv og død for hedebønderne i den nye moderne verden, så var Hejnsvig Andelsmejeri aldrig blevet til uden den specielle pionerånd der eksisterede her på den jyske hedeegn i 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Andelshaverbeviserne blev kun solgt ved, at flere af initiativtagerne gik fra dør til dør. Så der skulle stor agitation for at vinde Hejnsvig borgernes og bøndernes tilslutning til det meget risikable foretagende.
I 1888 var der tre borgere fra Hejnsvig egnen, der begyndte på projektet. Primus motor var Gregers Kristensen fra Bolding mellem Hejnsvig og Løvlund. Han gik i længere tid alene blandt de lokale sognebørn for at forklare vigtigheden af at opføre et mejeri. To andre mænd gårdejer Jens P. Sørensen fra Klink og gårdejer Anders Nielsen fra Søllingdal lidt syd for byen. Ja faktisk var der kun de tre i meget lang tid. Men ideen var blevet plantet i befolkningen og interessen steg. Den 25. marts 1890 skete der endeligt et gennembrud. På Hejnsvig Skole afholdtes et møde, hvor Gregers Kristensen havde fået lærer Jensen fra Billund Skole til at holde et foredrag om Billund Andelsmejeri og mejeriet i det hele taget.
Foredraget blev en succes. Lærerens agitation var i orden. Lærer Jensen havde også været opstillet som folketingskandidat i den daværende Bække kreds. Men havde aldrig opnået valg til tinge. Men det hjalp jo en hel del, at flere landmænd fra Trøllund området fortalte om fordelene ved at have andelshaverbeviser og mulighed for at levere mælk på Billund Andelsmejeri. Resultatet af mødet var at man nedsatte et udvalg der udover Gregers Kristensen og Jens P. Sørensen bestod af Thomas C. Knudsen fra Klink, Jes Hansen fra Gilbjerg, Iver Christensen fra Skjoldbjerg, Jens Christensen fra Refshøj og Thomas Kjær fra Hejnsvig. Ligesom det blev vedtaget, at for at starte projektet skulle der mindst findes 350 køer, inden for en kort årrække, som fundament for produktion og fremtidig udvikling i Hejnsvig området i mejerisektoren.
Men vigtigst af alt forelagde man den første interessentskabskontrakt for tilhørerne til foredraget. Det der i bund og grund blev fundamentet for det andelsmejeri, der eksisterede i 94 år – mellem 1890 og 1984. I den forelagte interessentskabskonkrakt kunne man blandt andet læse, at interessenterne indgår i et fællesskab, hvor produktionen på gårdene bliver systematiseret. Ligesom mælkekvaliteten for fremtiden ville blive underkastet en fælles kvalitetsvurdering for blandt andet fedtprocenten og indkøb af foderstoffer. Der i øvrigt skulle indkøbes i større mængder således, at produktionsomkostninger blev skåret ned. På grund af Indre Mission store indflydelse i landmandskredse i slutningen af 1800-tallet her på egnen, blev det indskrevet i interessentskabskontrakten, at mælkevognene ikke kørte på søn- og helligdage. Hvilket var i kraft i flere årtier.
Hurtigt blev der taget fat på arbejdet med at få et mejeri opført, et byggeudvalg blev nedsat. Ligesom mejeriets første egentlige bestyrelse blev nedsat. Den kom til at bestå af Jens P. Sørensen som formand, Gregers Kristensen som næstformand og Hans K. Nielsen fra Fugdal som kasserer. De øvrige medlemmer var Jens Christensen, Iver Christensen, Klaus Thomsen fra Gilbjerg og Jes Hansen. Møderne afholdtes for det meste i Hejnsvig Mølle. I 1892 var det samlede antal køer 294 fordelt på 70 interessenter. I 1893 var tallet steget til 313 køer ligeledes med 70 interessenter. I 1894 var der tilmeldt 493 køer og nu 93 landmænd og i 1896 368 køer fra 87 interessenter. Faldet var ensbetydende med at 22 andelshavere i 1897 krævede andelsmejeriet lukket på grund røde i regnskabet. Men det lykkedes som bekendt ikke. Og allerede i 1909 vedtog andelshaverne, at begynde udbygningen af mejeriet.
I løbet af de næste måneder i 1890 forestod det entreprenøren Elias Kristensen fra Tarm at opføre mejeriets bygning, ligesom der i Vejle blev bestilt fem mælkevogne. Mejeribygningen stod færdig i midten af september. Bestyrelsen godkendte dog ikke bygningen og man skulle frem til den 7. oktober 1890 før bygningen blev taget i brug og driften begyndte at tage form. Bygningen kostede omkring 7.000 kr. og maskinerne til driften kostede 600 kr. De var for øvrigt købt i Esbjerg hos N. J. Poulsen. På den første ordinære generalforsamling i 1891 blev det første regnskab fremlagt. Dette udviste, at der var udbetalt til interessenterne, 7927 kr. for indvejet sødmælk samt et overskud til uddeling på 1020 kr. Hejnsvig Andelsmejeri var kommet godt fra start.
Da de første startvanskeligheder var overstået, og samarbejdet med de øvrige andelsmejerier var blevet oprettet, blev Hejnsvig Andelsmejeri et lille velfungerende mejeri. I den første interessentskabskontrakt stod der, at såfremt andelshaverne synes det var forsvarligt, så skulle man påbegynde produktionen i et osteri. Men der skulle gå 68 år før et moderne osteri blev indviet. I slutningen af 1960erne begyndte det at blive besværligt for de små andelsmejerier, at opretholde deres mindre produktion, og i 1968 blev Hejnsvig Andelsmejeri lagt under det i Grindsted. Og den 1. april 1969 opstartede det nye fællesmejeri produktionen. I 1984 lukkede mejeriet og 11 år senere mejeriet i Grindsted. Storproduktion var tidens løsen.
At Hejnsvig Andelsmejeri var et yderst stabilt mejeri fremgår af antallet af bestyrer. I de 94 år var der i alt kun fire bestyrer. Den første P. J. Duer sad indtil 1899, hvor der blev underskrevet en ny interessentskabskontrakt med ændrede betingelse for andelsmejeriets fundats. Den næste L. Lauridsen sad i 43 år (1899-1942) og førte så at sige Hejnsvig Andelsmejeri ind i den moderne tidsalder for dansk landbrug. Han døde i en alder af 68 år i 1942. Den tredje bestyrer, P. Skov Madsen sad fra 1942 til 1968, det år hvor mejeriet, som nævnt ovenfor, blev lagt under Grindsted Andelsmejeri. Søren Lauridsen, mejeriets sidste bestyrer, der havde titlen daglig leder, sad fra 1968 til 1984, da mejeriet lukkede.
