Heading South – beretningen om 17. dagen på cykelturen til Gibraltar

Privatfoto

OPDATERET DEN 14. JULI 2022 KL. 19.37 med antal km.

Denne rejseberetning er skrevet af Jakob da han,  Jesper og Kasper har valgt at splitte deres tur op, pga. præferencer for underlaget er forskelligt skriver Jakob på Headingsouth.dk – Jakob følger stadig ruten, mens de andre vil finde et alternativ med den originale rute som pejlemærke.

#17 Smuk dag i Jura-bjergene

Jeg havde en rigtig god nat på gulvet i min lille schweiziske hytte. “Hyggeligt” med et dyr som boede inde i væggene.

Ruten var som forventet! MTB-tracks og vandrestier langs grænsen ind til Frankrig. Dog er jeg tilbage på overskud, så jeg kunne endelig nyde det igen.

Pludselig stod jeg dog i knæhøjt krat. Jeg tror det skyldes at ruten er ret ung (blev udgivet sidste sommer), så nogle gange er de streger på kortet, som ruten følger, simpelthen nogle som ikke længere bliver brugt. Så når jeg rammer sådan noget, så vælger jeg en rute uden om. Er ved at undersøge hvordan jeg kan vurdere om ruten er farbar inden jeg kører ind på en sektion. Umiddelbart så virker taktikken, at hvis der er en streg på Google Maps, så er det fint. Kan evt. også bruge Strava’s heatmap funktion, men svært da jeg ikke både har heatmap og ruten på samme kort.

Jeg kom ned på nogle landeveje ind til Les Rousses. Her var det tydeligt at tour-feltet netop havde kørt en etape forbi.

Mange af vejene/stierne resten af dagen var med store løse sten.

Mødte på et tidspunkt et tysk par som følger 2,5 sektion af ruten. Vi blev hurtigt enige om at den officielle beskrivelse af ruten er dårlig. Jeg har brugt at følge andre på Instagram, som kører ruten, til at forberede turen. De havde dog kun brugt de officielle beskrivelser, og var lidt misundelig på svinets brede dæk. Jeg var dog meget misundelig på deres lette oppakning!

Efter mødet med det tyske par gik det primært nedad. Jeg fløj ned til Saint-Germain-de-Joux. Her fik jeg aftensmad og besluttede mig for at tage nogle nemme kilometer nede i dalen hen til en campingplads. Der skippede jeg lige at komme tilbage op i 1.300 meters højde – var kommet helt ned i 400 meters højde. Det var en rigtig god beslutning, og de næste 30 km røg lige i banken uden at sætte sig i benene (eller hovedet).

Jakobs 17. dag på cykel gav 130 km og dermed har han cyklet i alt 1650 km siden han forlod Grindsted.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse