Vorbasse Camping er klar til marked

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag var Netavisen Grindsteds redaktør en tur forbi Vorbasse Camping.

Det er en tradition af man på campingpladsen i ugen op til Vorbasse Marked har masser af aktiviteter, og der er et stort telt med plads til de mange der i løbet af ugen kommer forbi for at hygge sig og købe mad. 

Gitte og Martin Søeberg – Foto: René Lind Gammelmark

Lidt vildt
I år er dog ikke helt som det plejer, for det er ikke Gitte og Jan Larsen der er værtspar på Campingpladsen, men derimod Gitte og Martin Søeberg, der den 1. maj 2022 overtog pladsen. Det er derfor første gang de er med til det, men det er så også det eneste der ikke er som det plejer. For der er stadig omkring 50 frivillige, der kommer og hjælper, det er både campister og folk udefra. Der er mange ting der skal koordineres fortæller Gitte Søeberg, og så skal der købes rigtig store mængder mad og drikkevarer ind. Alle pladser er besat på campingpladsen i uge 29. Dem der kommer specielt for at komme på marked kommer søndag i uge 28 og kører igen søndag i uge 29 fortæller en af de mange frivillige mens vi taler sammen ved det store telt.

Forfest
Onsdag er der forfest før Vorbasse Marked, og her er det bandet Yo Yo der spiller op til dans og fest, og der er 250 der deltager i festlighederne, der også byder på Helstegt pattegris med tilbehør.

Aktiviteter kun for campisterne

Mini markedsdage
Mandag-onsdag er der mini markedsdage, hvor man kan komme og gøre en god handel inden markedet åbner. Det foregår inde på Campingpladsen fra kl. 9-13 hvor alle kan have en bod ud til deres egen vej på campingpladsen. 

Trylleri
Mandag kl. 19 man man møde Trylleri og Klovneri, når Lasse Langfod optræder på campingpladsen. Der er også mulighed for at få et ballondyr efter showet. 

Børnedisco & Ungdomsdisco i opholdsrummet
Tirsdag fra kl. 14 til 17 er der børnedisco for børn mellem 5-11 år 
Tirsdag fra kl. 19 til 22 er der ungdomsdisco for børn og unge mellem 12-17 år 

Blackmoons
Torsdag er der mulighed for at komme ud og svinge træbenet, når mobildiskoteket Black Moons kl. 19 spiller op til dans på pladsen foran teltet.

 

Madtelt og Ølbod
Madteltet holder åbent hver dag fra kl. 11 og lukker kl. 22 indtil der er udsolgt søndag den 24. juli.

Ølboden åbner kl. 11 og lukker kl. 23, undtagen onsdag hvor den har åbent indtil midnat pga. forfesten.’

De frivillige hjælpere er klar – Foto: René Lind Gammelmark

Holdet i madboen er klar – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Drikkevarerne er stillet frem – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark