Bülows Hjørne: Eventyret om Jonas Vingegaard

Af Louis Bülow

Der findes dage og øjeblikke, man aldrig glemmer og for tid og evighed vil gemme i sit hjerte. Dage, hvor tiden nærmest går i stå, frosset fast i erindringen. Selv årtier senere kan man i alle detaljer genkalde sig, hvor man befandt sig, hvem man var sammen med, og hvad man lavede.

I sportens univers skulle hektiske sommerdage i juli 2022 med verdens største cykelløb Tour de France for altid skrive sig ind i de historiske annaler og forandre dén verden, man kendte.

Alt sammen fordi en stille men uforfærdet landsbyknejt med håb og drømme i skoletasken tog mod til sig og bød livet op til dans i barndommens land og snart forvandlede selv de tungeste dansetrin til en flot og fejende vals.

Lad os da skrue tid og sted tilbage til tirsdag den 10. december 1996 til landsbyflækken Hillerslev i Thy. Et landbosamfund i det nordjyske, der ind i sjælen var rundet af stoute bønder og småkårsfolk med bibelske traditioner dybt forankret.

Fortællingen vil, at himlen netop dén tirsdag var dækket af store skyer, der havde lagt sig over det nordjyske som en tung vinterdyne, men alligevel formåede solen en enkelt gang at bryde igennem et hul i skydækket.

Netop dá kom et kært og elsket ønskebarn til verden i Hillerslev og satte nærmest hjemmet på den anden ende. De lune stuer osede af glæde og festivitas, og naboer, familie og venner strømmede tíl fra nær og fjern for at lykønske de lykkelige forældre Karina Vingegaard og Claus Rasmussen med deres nyankomne Jonas Vingegaard Rasmussen.

Ad åre skulle det vise sig, at den bette knejt med det milde åsyn og de lysende blå øjne havde ikke så lidt endda at byde ind med. Nok karrig med store ord og armbevægelser, javel, men 25 år senere skulle Jonas brage igennem som sin samtids og sin generations mest betydelige cykelrytter, køre sig ind i cykelsportens topelite og i juli 2022 vinde alle tiders største cykelløb Tour de France.

Med Jonas Vingegaards egne ord i et tidligt interview med DR: Jeg har altid drømt om at køre Tour de France som barn. Motivationen bag alt, jeg gør, har været drømmen om at blive professionel, og at køre mod de bedste ryttere på de legendariske bjerge i Tour de France.

Selv ikke H. C. Andersen kunne have skrevet det bedre. I en nymodens udgave af det gamle eventyr om Den Grimme Ælling lærte Jonas tidligt at gå til hånde derhjemme i Hillerslev, hvor de første kím blev lagt til dé klassiske dyder og idealer, han voksede op med. Altid redelig, ordholdende og uden svig – værdier han senere kunne tage med sig ud i livet.

For endegyldigt at blive professionel cykelrytter sagde Jonas for få år siden farvel til sit faste job på havnen i Hanstholm efter at have slæbt et væld af tunge fiskekasser på Hanstholm Fiskeauktion og med sikker hånd fileteret et utal af rødspætter, skrubber og andre fladfisk.

Og alle blanke øjne flød over, da den spinkle og kejtede thybo med de sjældent fine menneskelige kvaliteter mod alle odds satte alle konkurrenter til vægs og med et frysende smukt talent og en unik og dybtfølt sans for fair play vandt Tour de France 2022.

Den legendariske scene, hvor Jonas Vingegaard ventede på sin blødende konkurrent Tadej Pogacar, efter at denne var røget i asfalten på en nedkørsel, gik lige ind i hjerterne på millioner af TV-seere og Tour de France – entusiaster verden over.

Den rørende gestus løftede thyboen op i de sande sports-ikoners luftlag, og overalt i ind- og udland blev han hyldet for sit store format og et uforligneligt sportsmanship, som sjældent var sét mage til.

Med H. C. Andersens ord i eventyret om Den Grimme Ælling: Det gør ikke noget, at man er født i en andegård, hvis man bare har ligget i et svaneæg … først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man berømt …

Tour-direktør Christian Prudhomme sagde det på denne måde: – Ingen kunne have forestillet sig dét, der sker nu. Hverken danskere eller franskmænd. Det er et dansk eventyr …

Efter sin storslåede triumf skulle Jonas Vingegaard møde verdenspressen, og han nærmest kantede sig ind på scenen som én stor undskyldning for sin tilstedeværelse.

Men han tog millioner af TV-seere med storm, så englene sang – og vi andre nikkede méd. Ikke et øje var tørt, en verdensstjerne var født, og i de næste mange år vil eventyrets tryllestøv drysse blidt ud over bette Jonas’ skæbnefortælling.

Jonas Vingegaard med gul hjelm – Foto: Anette Svejstrup