GGIF Fodbolds seniorer er klar til en ny sæson

Mogens Søndergaard Nielsen - Foto: René Lind Gammelmark

Efter en træls forårssæson hvor Grindsted GIF havde problemer med at vinde kampene skal holdet nu starte på en frisk i Serie 2 skal spille i pulje 22

I den anledning besøgte Netavisen Grindsteds redaktør træner Mogens Søndergaard Nielsen for at få en lille snak om den kommende sæson.

Grindsted har kørt mellem serie 1 og serie 2 i de sidste mange halvsæsoner. Da Mogens startede som træner for 1½ sæson siden var det lidt det samme, og det er der en rimelig fornuftig forklaring på, nemlig at klubben nogen gange får flere nye spillere til end den mister. De seneste halvsæsoner bar båret præg af at der er flere spillere forsvundet end der er kommet til fortæller Mogens Nielsen. 

Der er forskellige grunde til at det er sådan, da vi gjorde sæsonen op her inden sommerpausen er der et par spillere der skal til Australien for at arbejde, og bagefter rejser lidt rundt, der er nogen der skal til Århus for at studere, og vi får også tilført flere spillere.

U19 Hold
Det er positivt at vi nu for første gang her efter sommerferien har et U19 hold, hvor Mogens Nielsen så håber at der er nogle af dem der om et år er klar til at komme op på førsteholdet for at spille, så vil det jo være en win-win situation. Jeg har set nogle af de nye U19 spillere der sagtens kan spille fodbold, og der er nogle af dem der godt kunne få lidt spilletid på Serie 2 holdet.

Samtræning
U19 holdets træner er Claus Svejstrup, der tidligere var assistenttræner på førsteholdet har et godt samarbejde med Mogens Nielsen. Der kommer 25-30 senior spillere til træning og 15-20 spillere i U19 truppen. Når vi kan træne samtidig er der mulighed for at niveaudele dem, så der kan fyldes mest kvalitet i de bedste og de næstebedste kan man så dosere lidt anderledes udtaler Mogens Nielsen. Det er fedt hvis vi får det op at køre, det er det vi gerne vil for at kunne skole alle spillerne bedst mulig.

U19, Serie5 og Serie 2
Det kan godt være at Serie 5 spillerne ikke skal trænes lige så hårdt som U19 og Serie 2, men de er jo også en del af klubben og skaber både liv og kultur.

Ingen planer om at stoppe som træner
Til spørgsmålet om hvor længe Mogens Nielsen vil fortsætte som træner er svaret præcist, alt har jo en udløbsdato, men som det er lige nu, så har jeg ikke nogen planer om at holde. Så længe spillere og klubben ønsker at jeg fortsætter, og jeg i øvrigt også synes det er sjovt at have trænertjansen, så har jeg ikke nogen planer om at stoppe. Jeg trives med opgaven og kan godt lide det. Mit hjerte banker stadig for GGIF. Det er selvfølgelig sjovere når man vinder end når man taber. Spillerne kæmper jo altid for at vinde, også selvom vi har haft skader og dårlige resultater. Mogens Nielsen håber på at holdet bliver tophold i Serie 2. M

Første kamp efter sommerferien 
Grindsted skal spille første kamp på udebane den 7. august hvor de skal en tur til Føvling/Stenderup UI for at spill

Første hjemmekamp bliver den 13. august kl. 13.00 hvor Grindsted møder Næsbjerg RUI.

Herunder kan du se hvem der spiller i pulje 22

Agerbæk SF/Starup IF
BK-06 Esbjerg
Blåbjerg BK
Føvling/Stenderup UI
Grindsted GIF
Hjerting IF
Næsbjerg FUI
Tarp VNI

Kontorbutikken refurb banner