Hans Jessen Andersen fejrer den 15. august sit 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Hans Jessen Andersen - PR-Foto: LEGO

 

Hans Jessen Andersen, Vejle, fejrer mandag den 15. august 2022 sit 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Hans blev i 1986 ansat som gartnermedhjælper, og samme år startede han som værktøjsmager-lærling.  Lærlingetiden var både lærerig og sjov – den gav erfaring med fremstilling af prototype-forme, ligesom den blev starten på et stort netværk i hele LEGO koncernen.

Efterfølgende fik Hans job som værktøjsmager på A/S Modulex, hvor han, ud over fremstilling af en række forskellige værktøjer, fik interesse for moderne bearbejdningsteknologier og CAM. Dette førte blandt andet til et kursus i CAD – hvilket ledte frem til en stilling i LEGO System A/S som Værktøjskonstruktør i TPG1. Nysgerrigheden på nye teknologier stoppede dog ikke her – således var Hans blandt pionererne på 3D CAD-design, og denne periode bød også på et tre måneder langt ophold på LEGO værktøjsfabrikken i Schweiz.

I 2002 åbnede Hans et nyt kapitel i sin karriere – nemlig som part designer. I starten var det primært med fokus på pre-school, men senere kom der mere til – og i dag har Hans arbejdet inden for et bredt udsnit af LEGO tema’erne, og bidraget til lancering af en lang række elementer.

Som kollega er Hans kendetegnet ved en meget imødekommende og social personlighed. Han deler altid velvilligt ud af sin store erfaring, og man kan være sikker på, at den bliver leveret med et smil på læben og godt humør.