Sanders Historiske Hjørne: Professor Tribini

Af Carsten Sander Christensen

Prof. Tribini (1915-1973), inspirationskilder, børnene og en tur på Bakken i 1971

”Jeg lyver kun når jeg taler”

Vorbasse Marked er netop blevet overstået i forrige weekend og fremstod igen i fordums vælde. Men selve markedet har ændret sig en hel del igennem tiden. For bare 70-80 år siden fyldte gøgl meget mere på markedspladsen. Og var faktisk en af de vigtigste attraktioner, som folk valfartede til. En af dem der ofte har været i Vorbasse, især i sine unge dage, er Professor Tribini. Her optrådte han primært som tryllekunstner, klovn og filur. Tricket med den svævende dame, hvor han kontrollerede Naturkræfterne fra uranminerne i Ballerup tørvemose fuldstændigt, var en sællert hvert år. Ja egentlig var hans titel professor dr. philurius Tribini. Nu var alene professortitlen jo ikke nok mere i gøglerbranchen. Museet har for øvrigt en flot tegnet plakat af Tribini, hvor han ses i den for ham så kendte skælmske positur. Desuden var han en overgang i 1930erne privatchauffør for daværende statsminister Thorvald Stauning (A).

Han blev født den 25. august 1915 i Brøndby som Christian Jørgen Nielsen og familien boede på adressen Gasværksvej 29 på Vesterbro i København. Her havde faderen en vognmandsforretning med 16 heste, der alle var opstaldet på Halmtorvet. I dag en cafe ved navn ’Man hygger sig hos Tove’ og det gjorde man også i særdeleshed sammen med Professor Tribini. I 1971 måtte Tribini trække sig tilbage fra Bakken pga. sygdom. Tribini døde den 13. november 1973, i en alder af 58, af et hjertestop. Han var nok den sidste ægte gøgler i Danmark.

Professor Tribini med sit skælmske smil og spraglede slips – Privatfoto

Navnet Tribini stammer fra Gudrun Tribinis, hans kone, farmor. Hun hed nemlig Tribin til mellemnavn. Herefter satte Professor Tribini et ’i’ bagefter – det lød bedre. I virkeligheden gik han under kaldenavnet Kesse. Som så mange af de landskendte gøglere havde Tribini et handicap. Han var ekstremt ordblind. Det var derfor lidt skæbnens ironi, at ordekvilibrisme blev mandens største brand. Ovennævnte citat vidner om en filosofisk gøgler, der har ordet i sin magt. Finurlige ord og sætninger som krævede publikums fulde opmærksomhed. Enhver person, der ham set ham optræde, vil huske hans rolle som rekommandør (udråber) foran gøglerteltet, hvor blandt hans meget kendte loppecirkus befandt sig.

I starten af sin karriere, i 1935, kom han til Dyrehavsbakken hvor han optrådte som rekommandør og som klovnen Frisco i Varieté Alkazar, i Brdr. Stefansens Scala-Varieté og en enkelt sæson som sprechstallmeister i Cirkus Klampenborg. Her arbejdede han blandt andet sammen med Rottekongerne Kaptajn Jeno og Cibrino samt grundlæggeren af Cirkus Arena, Arne Berdino Olsen (1914-1976). På Bakken traf han sin kone Gudrun og snart efter dannede de par som “2 Tribini’s”. I sommeren 1940 optrådte Professor Tribini som klovn og tryllekunstner i Cirkus Royal, men vendte i 1941 tilbage til Bakken, hvor bakkekongen Frode Jensen (1887-1957) lancerede ham som Professor Labris efterfølger. I 1948 fik Professor Tribini bevilling til at blive teltholder på Bakken, og det var han de efterfølgende 23 år. Han var altid iklædt kjolesæt med medaljer, grå cylinderstok, stok, skinnende urkæde og spraglet slips. En af hans gennemgående sætninger: ’Højtærede herskaber, grevskaber, klædeskaber, videnskaber, ægteskaber og djævelskaber, alle er velkomne, tykke og tynde, brede og flade, rullemænd, tullemænd og julemænd, sprællemænd og skraldemænd, landmænd og vandmænd’ vidner om en særdeles rummelig mand. I 1957 opfandt han Julemændenes Verdenskongres som stadig afholdes den dag i dag i 2022. Endvidere var han bestyrelsesmedlem i Bakkens som i Dansk Teltholderforening, medlem af Eventyrernes Klub og i 1970 blev han ærestryllekunstner i foreningen for tryllekunstnere, ’Magiske Cirkel’.

Professor Tribinis store inspirationskilde var en anden stor gøgler Professor Labri, der særdeles ofte besøgte Vorbasse Marked i starten af 1900-tallet. Labri var mere politisk engageret og derfor ikke så rummelig og folkekær som Professor Tribini. Labris Frikadellens Flugt over Plankeværket og Ouverturen til den knækkede vognstang var ikke kun spas. Tribini var dog en anden generation og tilmed amerikansk inspireret, så derfor optrådte han på varietéer på Bakken med personer som Dirch Passer, Marguerite Viby, Simon Spies, Erhard Jacobsen, Jens Peter Jensen og Per Hækkerup. Hvor Labri nok ikke viste den allerstørste arbejdsomme iver, knoklede Tribini derimod i døgndrift. Når sæsonen på Bakken var ovre kørte han rundt til juletræsfester i hele Danmark – også her i området.

Lad os til sidst se lidt på hans optrædener: Forestillingen “Den Store Samson” i 1950’erne på Bakken i Dyrehaven er et godt eksempel på folkelighed – “Kom ind og se Den Store Samson! Tag din mor med, tag din svigermor med, tag dit strygejern og din cykel med! Samson æder det hele”, proklamerede Tribini ved indgangen. Inde i teltet var der imidlertid ikke andet at beskue end et lyserødt tæppe for scenen. Da der var gået 20 minutter, var tæppet endnu ikke gået. Så gik tæppet endelig op, men der stod kun en kæmpestor sko af papmache med tørresnor som snørebånd. Publikum mumlede: “Det er Samsons sko, nu kommer han!”. Men det gjorde giganten ikke. Utilfredsheden i teltet var højlydt, da professor Tribini endelig selv viste sig og bad om den yderste tavshed. “Desværre, mine damer og herrer. Samson kommer ikke. Han har spist sig selv”. Professor Tribini havde gjort det igen.

Arven fra Labri kom til overfladen flere gange i hans karriere og ved en Anlægsfest i Slagelse proklamerede Professor Tribini: “Miner Damer og Herrer, kom ind og oplev de mest fantastiske ting – Slagelse by night og en vaskeægte krokodil”. Efter betaling af entreen fulgte 10 minutters yderligere anprisning inde i teltet, hvorefter Professoren træk bagtæppet til side og stolt viste … de lokale fodboldbaner, der jo henlå i mørke. Slagelse by night. Den vaskeægte krokodil (-le) var en krukke med dild.

Endelig var børnene hans store målgruppe. I tusindvis af børn blev underholdt af Professor Tribini hver sæson i Dyrehaven. Juletræsfester og optrædener i varietéer for børn spillede en afgørende rolle i Tribinis liv. Selv har jeg et barndomsminde fra Bakken i foråret 1971. Jeg var 5-6 år på daværende tidspunkt. Tribini havde et større telt på en af vejene i forlystelsesetablissementet. Uden for teltet fortalte om sit loppecirkus inde i teltet. Så jeg plagede selvfølgelig mine forældre, ligesom alle andre børn foran teltet om at komme ind. Der var helt mørkt derinde og i siderne var der nogle oplyste vinduer, hvor man kunne trykke sin næse ind mod. Og her bevægede der sig vogne, hamsterhjul, gynger og meget andet. Uden man kunne se hvem der flyttede rundt på tingene. Jeg må åbenbart have hævet min stemme da jeg spurgte de voksne hvad der i grunden foregik i teltet. Pludselig bøjede Professor sig ned mod mig og fortalte at det lopperne. Jeg må åbenbart have lidt tvivlende ud, for han tilføjede, at lopperne bevægede sig så hurtigt at man ikke se dem. Den tyggede jeg på i flere år.

Professor Tribinis betydning for gøgl og underholdning i Danmark kan ikke undervurderes. Han formåede at bygge bro mellem den egentlige form for gøgl som han optrådte i 1930erne og 1940erne på Vorbasse Marked. Og den moderne underholdning som især TV i 1970erne var en eksponent for. Han var den sidste repræsentant for Gøglerfagets guldalder i 1900-tallet. og bragte gøglerfaget ind i en ny tidsalder.