Rikke Cecilie Lehn Høeg fejrer den 18. august 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Rikke Høeg - PR-Foto: LEGO

 

Rikke Cecilie Lehn Høeg, Billund har torsdag den 18. August 2022, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Rikke blev i 1997 ansat som Element Designer i den nye produktlinje til piger i LEGO Scala Projektet. 

I perioden fra 1997-2006, spillede Rikke en vital rolle for design af en lang række produkter på tværs af mange projekter som Star Wars, LEGO City, Pirats, Harry Potter, Belville, LEGO Mindstorms og Clikits konceptet.

Herefter forsatte karrieren i LEGO Extended Line med fokus på udvikling af merchandise produkter i samarbejde med interne og eksterne partnere.

Siden 2018 har Rikke varetaget jobbet som Senior Designer i LEGO Design / Element Design, med fokus på at designe nye tekstiler til nyheds produkter.

Vi kender Rikke som en engageret og yderst vellidt kollega med højt humør. Hun har et stort LEGO hjerte og går gerne det ekstra skridt både for sine kollegaer og for et godt design.

​​​​Jubilæet fejres ved en lukket reception fredag den19. august 2022 i LEGO Campus.