Frivilligcenter Billund inviterer til åbent hus og indvielse af nye lokaler

Foto: René Lind Gammelmark

Sommeren er over os med lune dage og lyse nætter.
Nogle har været på ferie, mens andre har været hjemme i vante rammer.  Der har været stille i Frivilligcenteret, men vi mærker så småt myldret vende tilbage.

Meget er sket i huset på Nymarksvej 10 siden nytår. Frivillige har knoklet med at renovere lokaler, smide gamle ting ud og flytte rundt på det brugbare. Brugere af huset har skulle vænne sig til nyt bookingsystem og ikke mindst indtage nye lokaler. Vi har allerede set nye tiltag i huset, og det er fantastisk at opleve livet, der udfolder sig på tværs af generationer,

Det fejres med åbent hus torsdag den 25. august fra kl. 15 til 19.  Kl. 16 indvier Ann Charlotte Vilstrup der er formand for Voksenudvalget de nye lokaler.

Der er hoppeborg, fjernstyrede biler samt gratis pølser, kage, kaffe og sodavand.

Vi ønsker at mange flere skal opleve huset Frivilligcenter Billund og de mange muligheder stedet rummer. Vi ønsker også, at borgere i Billund Kommune møder de mange engagerede foreninger og frivillige, som hver dag gør en kæmpe forskel. Derfor håber vi, at I som forening har lyst til at deltage i festlighederne skriver Frivilligcenter Billund i en pressemeddelelse.

På dagen bliver der mulighed for at hænge en plakat op på en væg, og tag gerne en folder i baglommen, som interesserede kan få med hjem.

Inviter din nabo, ven, kollega, dit barnebarn mv. med, så de kan opleve stemningen af foreningsliv, frivillighed og fællesskab.