Sanders Historiske Hjørne: Kærbæk og Kvie Sø

Af Carsten Sander Christensen

Kvie Sø, pavillonen, lobelie og 75 års fredning

Kvie Sø er en cirkelformet fredet sø på den sandede hedeslette nær Ansager – beliggende små 10 km sydvest for Grindsted. Arealet er o. 35 ha. Søen har hverken tilløb eller afløb og er ved en dæmning i sydvest afskåret fra et mindre moseområde. Den klarvandede sø er dannet ved vinderosion efter den sidste istid for godt 12.000 år siden. Kvie Sø er en såkaldt lobeliesø. Den er næringsfattig og sur og op til 2,5 meter dyb. Tidligere var søen forurenet med næringsrigt drænvand. Men dette er nu ledt udenom. Kvie Sø og omgivende områder (50 ha) blev fredet i 1947. Søen er omgivet af flere små indlandsklitter. Kvie Sø er fredet på grund af dens undervandsplanter. I 1989 blev Kvie Sø udvalgt som en af de søer, der indgik i Vandmiljøplanens intensivt overvågede søer. Lige siden er søen blevet hyppigt undersøgt.

Lobelie planterne i søen – Privatfoto

Betegnelsen lobeliesø henviser for øvrigt til vandplanten tvepibet lobelie, der har lagt navn til denne sjældne søtype i Danmark. Udover tvepibet lobelie vokser den meget meget sjældne vandplante gulgrøn brasenføde også i søen. Denne type sø er der ikke ret mange af i Europa. I dag er den yderst velkendt badesø, som normalt trækker i tusindvis af de besøgende til badestranden i den nordlige ende af søen. Øst for søen ligger et kvarter af sommerhuse på de sigende veje: Søvej, Sømosen, Søgårdsvej og Søknudevej. Navnet Kvie kommer af ved Kvie – ord fra 1495, quie der var flertal af kwi. Gammel dansk ord der betød kvægfold. Altså Kvie Sø er søen ved kvægfolden.

Bransenføde fra Kvie Sø – Privatfoto

For små 200 år siden var der ikke mange her i området, der skænkede Kvie Sø en tanke. Ja endsige vidste, at den eksisterede. Søen lå gemt væk bag tæt buskads og landskabet var præget af moser og lynghede. Tavlemose, Hvidsandmose og Polsingmose eksempelvis. Ingen veje førte ud til søen fra den nuværende Kvievej. Den lille kilometer ind til søen var sumpet og uigennemtrængeligt. Den nærmeste gård lå på den nuværende Tiphedevej, sydvest for søen. Gården hed Vanggården. Her boede familien Vang i fire generationer. I 1842 nævnes Hans Vang som Ansager sogns fattigfoged, i folkemunde stodderkonge, hvis opgave det var at holde andre sognes fattiglemmer væk fra sognet. Familien var selv fattige og på støtten og i 1880 brændte Vanggården ned til grunden. Fattigfogedens gård flyttede herefter ind på adressen Kølbanken i Ansager by.  

Matriklerne, søen og jorden omkring Kvie Sø blev gennem generationer ejet af tre gårde. Den vestlige og nordlige del af areal tilhørte familien på Uddegård nær Kvie Søvej, del østlige del tilhørte matrikel 5 (gården på adressen Kvievej 21) og den sydlige del og søen tilhørte Tiphedegård på Tiphedevej. Senere, omkring 1913, blev Søknudegård opført på en udstykning fra Uddegård – lidt nord for søen. Omkring 1850 begyndte søens historie at ændre sig. Her begyndte landmændene i Kvie området at udleje deres yderste hedeparceller til folk, der ønskede at starte på en ny tilværelse. Lejen var lille og en ejendom på 15 ha land kunne lejes for to rigsdaler. En tilflytter familie kunne slet ikke leve af jordens afgrøder, så de var nødt til at arbejde som daglejere hos gårdmændene rundt om Kvie Sø. Dermed slog bønderne jo to fluer med et smæk. Fra starten boede hedeopdyrkerne i hytter og selvlavede små huse. Men efter en 30-40 års slid kunne de købe ejendommen og bygge en egentlig gård. I begyndelsen af 1900-tallet stod der i bedste præriestil en lille landsby med købmand, mejeri, smed og skole. Det var Kærbæk. Dette betød at det tidligere navn for området Kvie Hede faldt bort.

I de følgende årtier blev området hastigt opdyrket, drænet og gjort fremkommeligt. I 1890 blev gården matrikel 5 flyttet ud til Kvievej af gårdejer Hans Peter Sørensen. I 1920 blev den sidste gård opført af Emil Lilleholt i området – den der i dag ligger på adressen Kvievej 23 på hjørnet af Kvievej og Kvie Søvej. Han ejede gården indtil 1956. I 1930erne begyndte folk rigtigt at cykle her i området. Og flere kørte til Kvie Sø. Her bankede mange på døren på Søknudegård, hvor ejeren Niels Peter Larsen boede. Kaffe og kage og hvor man kunne købe dette, det var altid dagsordenen. Det tyggede Niels Peter lidt på. Og i 1932 åbnede pavillonen nord for søen. I starten var det Ansager Bageri, der leverede kager og brød til cykelfolket. Sommerrestaurationen blev primært anbefalet til skoleelever, foreninger og selskaber.

I 1930erne blev den første halve snes sommerhuse i området opført. Men man skulle frem til 1970erne før den egentlige anlæggelse af det sommerhusområde vi kender i dag blive udstykket og bebygget. I dag er der flere end 170 sommerhuse omkring Kvie Sø. Flere mennesker betød også mange flere drukneulykker. I 1960’erne badesikrede man søen ved at sætte bøjer op for at markere badeområdet. I dag er badeulykker meget sjældne i Kvie Sø.

Kvie Sø blev hurtigt i populært udflugtssted og grønt åndehul for befolkningen i området. Under den anden verdenskrig var der et mylder af badegæster og folk der skulle have kaffe. I 1945 kørte mælkekuskene på blomstersmykkede vogne således alle ældre medborgere i Ansager til en hyggelig eftermiddag ved søen. Pavillonen har fra 1945 til 2004 haft fem ejere: Karl Noetzell (1945-1961), Karla Christensen (1961-1969), Birgit Kærgaard (1969-1995) og Mogens Jørgensen (1995-2004). I 1959 anlagde Ansager og Grindsted Kommuner i fællesskab vej ned til pavillonen og tilhørende P-Pladser.

Anlægget omkring restaurationen var færdig i 1962 og den gennemgående vej mellem Kvievej og Tiphedevej i 1967. I starten af 1960erne blev der anskaffet vandcykler og små vandbåde og i midten og slutningen af 1960erne blev der afholdt de meget populære isbaneløb på Kvie Sø. De blev for øvrigt afholdt på mange søer her i Sydjylland i 1960erne og 1970erne. I 1966 var der 7.000 tilskuere til et isbaneløb (standardvogne, små racerbiler og motorcykler med sidevogn deltog), som Esbjerg Motor Sport afholdt. I 1972 blev Danmarksmesterskabet i vandskab afholdt på søen.

Under Birgitte Kærgaard blev området et decideret feriecenter med campingplads, hytter, legeplads og minigolfbane. Pavillonen blev et cafeteria med stort køkken og i 1980erne i et større beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse i Ølgod Kommune blev der anlagt gangsti rundt om Kvie Sø. Da Mogens Jørgensen var ejer, var det arrangementer der var i fokus. Kunsthåndværkermesse, messe for alternativ medicin, foredrag, musikaftener, Skt. Hans aftener og loppemarkeder er eksempler. Et Natur- og Fritidscenter var øverst på Mogens Jørgensens ønskeliste. Men Ølgod Kommune tøvede, og centret blev aldrig en realitet.

Fra 2004 hedder ejerne Henk og Herreen Vermeulen, der er meget populære for deres hollandske pandekager. Og dette er fuldt berettiget! Pandekagehuset, som pavillonen hedder i 2022, har undergået flere renoveringer gennem tiden, og fremstår i dag som et rigtigt børnested med udendørs og indendørs legeplads, badestrand, stor haveterrasse. Omkring 2008 anlagde ejerne en labyrint på en 1,5 ha majsmark. I de sidste år har søen været ramt af meget høje værdier af colibakterier. Hvor Varde Kommune har frarådet badning. Selv om de potentielle kilder til forurening ikke er fundet endnu blev der i midten af juli i år igen givet tilladelse til badning i søen.