GLÆD JER – The Boss kommer til Grindsted.

PR-Foto

 

Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge har fået en flot donation af Sydbank, der gør det muligt at invitere til en gratis-koncert med The Boss i forbindelse med Grindsted Festuge. 

Det sker lørdag d. 3. september kl. 20.00 i Grindsted Festuge-teltet på Nørretorv.

Godt nok er det ikke Bruce der kommer – men det er tæt på… The Boss spiller nemlig Springsteen, så hvis man lukker øjnene og kun lytter efter, vil man have vanskelligt ved at høre forskel. Vi har efterhånden haft fornøjelsen 4 gange – og hver gang har publikum været meget begejstrede – for at sige det mildt.

Undertegnede har efterhånden oplevet et væld af koncerter – og også mange kopibands. Nogle gange tænker og siger jeg: hvorfor h…. blev de ikke bare hjemme og hyggede sig i kælderen? Sådan har jeg det ikke med The Boss! De leverer altid en super koncert – og hver gang med nye nuancer i deres optræden.

Da det er en gratis-koncert kræves der ikke billetter – men bare om at møde frem. Og så glæde sig over denne flotte gestus fra Sydbank skriver Jan Poulsen i en pressemeddelelse på vegne af Grindsted Musikforening og Grindsted Festuge.