Regatta Rally lørdag den. 27. august kl. 10-14.30 i Billund Bæk ved Billund Centret

Foto: Johnny Madsen, JMD.DK

Billund Bibliotekerne glæder sig til, at vi for 8. gang kan afvikle regattaen i forbindelse med Trekantområdets Festuge. Alle børn, der har lyst til at bygge en båd, kan være med.

 

Byggetelt

I år har vi opstillet et byggetelt med masser af materialer, og du kan bygge og prøvesejle din egen båd fra kl. 10.00 – 14.00. Du kan enten bygge en LEGObåd eller en båd af genbrugsmaterialer. Eller måske vil du gerne bygge begge dele? Du er også velkommen til at medbringe din egen båd hjemmefra – dog uden motor.

 

Masser af præmier

Alle børn, der vinder et heat, får en lille præmie, og traditionen tro afsluttes dagen med flotte præmier til de børn, der har lavet den mærkeligste, sejeste, sjoveste, smukkeste eller mest opfindsomme båd. Stil din båd op til det store bassin ved biblioteket, når du er færdig med at sejle. Så er du med i konkurrencen.

 

Musik og underholdning på plænen

På plænen vil der være underholdning for alle børn, uanset om de deltager i regattaen eller ej.

Den professionelle ansigtsmaler Victoria maler sommerfugle, tigre og prinsesser eller næsten lige, hvad børnene gerne vil have. Det er helt gratis at få sit ansigt malet.

Hele dagen er der mulighed for at købe kaffe og kage og som noget nyt, kan du i år komme hjem med en sej Regatta-tatovering på din arm.

 

Orkestret Svøbsk spiller familiekoncert fra kl.12.00 – 12.45, hvor hele familien kan få en musikalsk oplevelse sammen. Nyd den vilde og forførende folkemusik, der griber publikum ved hjertet og fødderne, så de knap kan sidde stille. Musikken er et festfyrværkeri af traditionel og moderne folkemusik fremført med legende lethed og masser af sjæl.

 

Ingen tilmelding

I år er arrangementet helt uden tilmelding. Bare mød op til en festlig dag.