Onsdag den 17. august havde Fynsgades Plejecenter besøg af besøgs-ponyen Rocko.
Rocko er den sødeste lille hingst på 85 cm. Rocko elsker at komme ud og besøge plejehjem.
En af beboerne syntes den var lille bitte og en anden mente at den skulle bo på plejecentret.
Flere af Fynsgades Plejecenters beboere er opvokset på landet, og for hvem heste har været en naturlig del af livet.
Det bragte stor glæde, da Rocko og hans ejer Elisa var på besøg, og det frembragte mange smil og minder, som lystigt blev delt med andre. Der blev flittigt givet små gulerodsstykker til Rocko.