Snyd ikke dig selv – Grindsted Motions fortræning til Sydbank Walk & Run begynder den 30. august.
Kom frisk, siger formanden for Grindsted Motion, Poul Lund Mikkelsen, vi begynder tirsdag den 30. august kl. 18.00. Der er ingen tilmelding, man møder bare op på Torvet ved Sydbank. Poul forsætter, at efter den fælles opvarmning inddeles holdene efter den distance, man har som mål at løbe eller gå til Sydbank Walk & Run den 8. oktober – alle kan være med. Kan man ikke deltage i fortræningen den første tirsdag, er der ingen grund til allerede at smide håndklædet i ringen, for næste fortræning er den 6. september. Her møder man op ved Sport24 kl. 18.00.
Grindsted Motions instruktører sørger for at hjælpe alle i gang. Og mon ikke Sydbank igen i år har en konkurrence kørende i forbindelse med de seks aftener, hvor vi har fortræning, siger en smilende Poul Lund Mikkelsen.
På Grindsted Motions hjemmeside er en oversigt over, hvor fortræningerne foregår, og man kan læse om, hvordan man tilmelder sig løbet den 8. oktober enten individuelt eller som hold.