Af Carsten Sander Christensen
Når fra vor lille kirke
Vi hørte klokkens klang.
Når endt var ugens virke
Vi gik vor kirkegang
Landsbyen Stenderup er meget gammel og var i Middelalderen (1000-1536) en vigtig lille by her på egnen. For øvrigt nævnt første gang omkring 1290 som Stendorp. Navnet Stenderup skulle betyde en udflytterbebyggelsen, hvor der er sten. Dem var der jo ikke mange her på egnen – altså sten. Og så var og er der jo ler i jorden. Endvidere var Stenderup en rigtig middelalderby, hvor der ikke var en egentlig bykerne og torv, som vi kender det i dag, men derimod en omkreds med diverse gårde på flere kilometer. Derfor er det også lidt af en gåde at der ikke ligger en gammel middelalderkirke i Stenderup. En af årsagerne kunne dog være, at befolkningstallet i området var meget lavt på grund af jordens meget ringe beskaffenhed. Ingen kirkeskat ingen kirke.
Endvidere gik rygterne, at Stenderup borgerne var temmelig ugudelige. Svir, kortspil og disses følgesvende dominerede området og dette blev af gejstlige stemplet som en øde ørken ud i et åndeligt henseende. Svarene på disse påstande må jo heldigvis stå lidt i det uvisse. Men en kendsgerning var det derimod, at Stenderup-borgerne var lidt mere engageret i kirkesagen end som så. En jordnær tilgang til virkeligheden som ovennævnte vers fra kirkens 25-års jubilæum af lærer P. A. Poulsen fra 1934 vidner om. Nogle tog til gudstjenester i Ansager Kirke (Pastor Madsen var stærkt Indre Missionsk), nogle tog til Hodde Kirke (Pastor Schjørring var moderat Indre Missionsk) og nogle tog til Sdr. Omme (Pastor Birkedal). Den senere Pastor Hoff i Ansager Kirke var meget populær i Stenderup og han var grundtvigiansk.
Det hele startede dog på Stenderup Skole i 1880erne, hvor den lokale lærer engagerede sig i kirkesagen. I den lille skole med to klasseværelser blev der afholdt skolegudstjenester for fulde huse. De var så populære, at denne form for gudstjeneste blev afholdt i mere end 30 år. Langfredag den 30. marts i 1888 blev gudstjenesten så overvældende, at Pastor Madsen måtte nedskrive noter om seancen. Efter gudstjenesten skulle der på Indre Missionsk maner afholdes samtalemøde. Samtalemøde var et andet ord for bibelkreds. Her var der så mange mennesker i den lille bygning, at folk sad på gulvet og i vindueskarmene. Folk berettede om personlige oplevelser og omvendelser i en grad, så der blev nedsat et kirkeudvalg kort tid efter. Biskop Carl Frederik Balslev i Ribe blev kontaktet, støttede kirkesagen, men ville ikke love noget da der var mange sogne som ville have støtte til nye kirker.
I slutningen af 1800-tallet slog ændringerne i den danske samfundsstruktur igennem – også i Stenderup. To årsager var de vigtigste i muliggørelsen af opførelser af små kirker i den nuværende Billund Kommune: altså Indre Missions udbredelse og befolkningstilvæksten på grund af hedeopdyrkningen.
Fra 1890 og de næste årtier blev hedeopdyrkningen intensiveret. Andelsbevægelsen vandt frem og infrastrukturen blev forbedret. Ligesom befolkningstallet steg her på egnen. Men der skulle gå 16 år før kirkesagen blev taget op på ny. I 1904 blev der den 12. november nedsat et nyt kirkeudvalg på Stenderup Skole. Udvalget bestod af gårdmændene John Jensen, Niels Hansen, Mads P. Nielsen Petersen og Mikkel J. Mikkelsen. Endvidere var også lærer Kristensen en del af udvalget. Den 11. marts 1905 kom biskoppen Gabriel Koch på besøg, ligesom udvalget havde været i København for at tale med kulturminister Enevold Sørensen (V). En fælles kirke i Vesterhede og en fælleskirke med Vesterhede i området omkring gården Refshøjvej 20 (Brunkbjerg området) var på ministerbordet. Dette bragte Stenderup-borgerne lidt op i det røde felt.
Bevilling til en kirke kom på finansloven i 1905-1906. Fremført af godsejer Hans Emil Bluhme fra Nørlund Slot nær Hobro. Han var oprindeligt en af Estrups folk, men nu valgt for Venstre i Esbjerg kredsen. 20.000 kr. (1,6 mio. i 2022) forsøgte man at få som bevilling. Befolkningen deltog også aktivt i projektet og 3-4.000 kr. (små 300.000 kr. i 2022) blev hurtigt indsamlet. Kirkebevillingen kom først på finansloven 1906-1907. Den 3. april 1907 afsendte Kulturministeriet et brev med en bevilling på 18.500 kr. (1,3 mio. 2022). Senere på foråret var ejeren af Søndergård, Mads Østergaard til stede ved et udvalgsmøde. Han ville skænke jorden til kirken ved den nuværende Østergaardsvej. Kredslægen fra Grindsted skulle godkende jorden til den tilhørende kirkegård. Han stak fingeren i jorden, lugtede til fingeren og godkendte jorden til kirkegård. Nogle Stenderup-borgere skumlede lidt og krævede kirken flyttet syd for Østergaardsvej til et område kendt som Skolebakken.
Den drivende kraft var helt klart førstelærer Jørgen Kristensen, der var kommet til byen i 1897. Han førte al korrespondance med statslige institutioner og lignende. Kirkeprojektet blev hans hjertebarn. Efter opførelsen blev der rejst en mindesten over ham på hans gravsted tæt på kirkens våbenhus. I starten af 1990erne, da hans gravsted blev sløjfet, blev mindestenen flyttet ned i lapidariet. Dette blev for meget for nogle ældre Stenderup-borgere, der i bedste Støvsugerbanden stil en sort nat flyttede stenen tilbage, hvor den hørte hjemme.
Kirken blev opført i 1908. Grundstenen blev lagt i juni, og der var rejsegilde den 15. september. 1. december var kirken færdigbygget. Entreprisen var gået til brødrene Kjær fra Henne og bygmestrene kom på cykel fra Henne for at inspicere byggeriet. En cykeltur på godt 35 km hver vej. Hurtigt proklamerede Kjær brødrene at et tårn kunne der ikke bygges. De gode Stenderup-borgere måtte til pungen igen. Og hurtigt samlede man ind blandt borgerne. Bureaukrati i København var skyld i at der skulle gå små fire måneder før den officielle indvielse. Der skulle derfor gå mere end 700 år før området fik sin egen kirke. Indtil da var byen den østligste del af Ansager sogn. Og folk måtte age i hestevogne og til fods til Ansager under meget barske klimatiske og naturforhold.
Stenderup Kirke er opført efter tegning af Harald Lønborg-Jensen. Det er arkitektens første kirkebygning. Kirken blev indviet 7. marts 1909. Et kapel vest for tårnet, hvidkalket og med afvalmet tegltag, er opført i 1943. Kirkens stil er romantisk og består af langhus med apsis formet kor og et tårn i vest, hvis nederste etage fungerer som våbenhus. Interiøret i kirken og kirkevæggene er karakteriseret af den enkelthed og ydmyghed for naturen, der kendetegner næsten alle kirker i området. 113 år har Stenderup Kirke i den lille landsby. Omkring 1992 blev kirken totalt renoveret. I 1915 blev det første orgel taget i brug. Pris 1.500 kr. (75.000 kr. i 2022). I 1973 blev det erstattet af et nyt orgel. Jernlågen i indgangsportalen er lavet af den lokale smed Marius Hundrup. Arkitekt Lønborg-Jensen var ellers noget loren ved det valg. Han spurgte Marius Hundrup om han troede han kunne magte opgaven og hertil svarede smeden at dem havde han smedet i hundredvis af. Og så var den ged barberet.
Stenderup Kirke som den tager sig ud en forårsdag med påskeliljer – Foto: Privatfoto
