Find den hemmelige kunst i Billund

PR-Foto

Hemmelig kunst venter på at blive opdaget under Trekantområdets Festuge 2022, når festugens Børnekulturlaboratorium inviterer børn og deres familier til at tage med på ’Den Store Hemmelige Kunstjagt’. Find og oplev syv interaktive kunstjagter, der er skabt og skjult af børn i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

 Billund Kulturskole og Drive Fonden
’Den Store Hemmelige Kunstjagt’ er lavet af børn i samarbejde med en kunstner. Målet er at eksperimentere med nye måder at arbejde med børnekultur på og at skabe en oplevelse med overraskelser.

I Billund står kunstner Susanne Lyngsø for projektet i samarbejde med Billund Kulturskole og børn og deres lærere fra Drive Fonden. Susanne giver den kreative ekspertise og ramme for børnene til at udvikle deres egne ideer og kunstværker sammen.

Sådan deltager du
Kunstjagten I Billund finder sted den 3 september, kl. 10.00 – 13.00, Playline, ved Billund Centret, Hans Jensensvej. For at deltage i ’Den Store Hemmelige Kunstjagt’ skal man downloade et kort til hver enkel kunstjagt fra festugens hjemmeside og følge kortet for at finde kunsten skriver Culture Shift i en pressemeddelelse.

 

Trekantområdets Festuges
Den Store Hemmelige Kunstjagt er en del af Trekantområdets Festuges Børnekulturlaboratorium. I laboratoriet deles ekspertise mellem deltagerne og laboratoriet bruges som platform til at eksperimentere med nye måder at arbejde med børnekultur på. Hver jagt vil være meget forskellig, hvilket afspejler de involverede kunstformer og lokale miljøer.

”Gennem ’Den Store Hemmelige Kunstjagt’ håber vi at opmuntre mange familier til at tage på et kunsteventyr i årets festuge og opleve kunst i børnehøjde på en anden og overraskende måde, siger Pernille Holmskov, Kultur- og eventchef i Trekantområdet Danmark, der er tovholder på Trekantområdets Festuge.

Fakta:
Den Store Hemmelige Kunstjagt finder sted de følgende dage:

Middelfart: 28 august, kl. 11.00 – 16.00, Teglgårdsparken, Teglgårdsvej

Haderslev: 2 september, kl. 15.00 – 18.00, d. 3 september kl. 10.00 – 13.00, Skøtts Kaffebar, Gravene 12a, Haderslev

Kolding: 2 september, kl. 15.00 – 19.00,  Kolding Kulturnat, Billedskoleboden i Borchs Gård 

Vejen: 2 september, kl. 15.00 – 17.30, d. 3 september, kl. 10.00 – 14.00, Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1

Vejle: 2 september kl. 16.00 – 19.00, d. 3 september kl. 10.00 – 16.00, Bryggen og omegn, Søndertorv 2

Billund: 3 september, kl. 10.00 – 13.00, Playline, ved Billund Centret, Hans Jensensvej

Fredericia: 3 september, kl. 10.00 -14.00, Ved scenen, Madsby Legepark, Lumbyesvej 45

 

Download kortet fra https://www.trekantfest.dk/site/program/kategori/den-store-hemmelige-kunstjagt/

 

Koncept: Lene Noer. Kunstnere og formidlere: Anne-Mette Tange Veien (Fredericia), Christian Horup (Kolding), Jonas Kirkegaard (Haderslev), Lene Noer (Vejle), Liv Grud Vestbjerg (Kolding), Robert Cole Rizzi (Vejen), SIIKU (Middelfart), Susanne Lyngsø (Billund). Projektledelse og grafisk design: Culture Shift

Børn fra: Billund – Drive Fonden og Billund Kulturskole. Fredericia – 4. klasse, Ullerup Bæk Skolen. Haderslev – Øsby Skole, Nustrup Skole og Hoptrup Skole. Kolding – Munkevænget Skole. Middelfart -6. klasse, Østre Skole. Vejen – 5a. klasse, Østerbyskolen. Vejle – Bredsten Gadbjerg Skole. 

I samarbejde med: Billund Kommune, Billund Kulturskole, Bryggen Vejle, City Vejle, Fredericia Kommune, Haderslev Musikskole, Haderslev Kommune, Kulturskolen Kolding, Lokalhistorisk Arkiv i Vejen, Middelfart Kommune, Nicolai for børn, Skøtts Kaffebar, Vejen Kommune, Vejen Idrætscenter, Vejle Kommune, Vejle Kunsthall

 

Støttet af: EWII, Ole Kirk’s Fond og Nordea-fonden.