Booktalk på Billund Bibliotekerne

Billund Kommunes Biblioteker inviterer til en hyggelig aften med garanti for øget læselyst

Tre af de mest læseglade ansatte på biblioteket Camilla Ploug Thomsen, Carina Nielsen og Mette Hundebøll vil præsentere dig for et bredt udvalg af sæsonens bøger.

De tre fortæller både om bøgerne fra avisernes bestsellerlister, historiske romaner, samtidsromaner, krimier, faglitteratur og meget mere. De garanterer at der vil være noget for enhver smag. Der er et begrænset antal billetter til arrangementet, så skynd dig at bestille billet til din næste læseoplevelse skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Billetten inkluderer kaffe og kage og et katalog med alle de titler, de fortæller om.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Sdr. Omme Idrætscenter – tirsdag den 13. september kl. 19.00-20.30

Billund Bibliotek, mødelokale 1 – torsdag den 15. september kl. 19.00-20.30

Vorbasse Bibliotek – tirsdag en. 20. september kl. 19.00-20.30

MAGION biblioteket, Cafemødelokalet – torsdag den 22. september kl. 19.00-20.30