Linda Kraag Henriksen fejrer den 9. september 2022 sit 40-års jubilæum i LEGO Koncernen

Linda Henriksen - PR-Foto: LEGO

Linda Kraag Henriksen, Billund, fejrer fredag, den 9. september 2022, 40-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Linda Kraag Henriksen blev i 1979 ansat som opvasker i LEGOLAND Parken hvor hun var ansat i fem sæsoner. I 1984 blev Linda ansat i Bearbejdningsområdet hvor hun udførte operatøropgaver såsom, montering af minifigurer, dekorering af LEGO elementer og meget andet. I 2001 startede Linda på uddannelsen som industri-operatør og afsluttede dette forløb i 2004. Efter endt uddannelse blev Linda ansat som fleks opstiller i Bearbejdningsområdet og her gjorde hun meget brug af sin uddannelse. Linda har gennem sine mange år i virksomheden været med til rigtig mange spændende opgaver. Hun var bl.a. med til at lancere Scala serien. Linda har også arbejdet på Højlageret hvor opgaven bestod i at håndtere kasser, der henholdsvis skulle til eller fra lageret og deltog ligeledes med at læsse lastbiler.

I 2012 blev Linda overflyttet til ATE. I ATE har Linda ansvaret for vores Shop at Home opgaver og hun er også afdelingens pressefotograf. 

Linda er højt respekterer blandt sine kollegaer og har man brug for hjælp, kan man altid regne med hende. Linda er altid glad og i godt humør og er også med på sjov og ”ballade”.

 Fridtiden bruges på familien, venner og ikke mindst hendes højtelskede børnebørn.

 Jubilæet fejres ved en lukket reception fredag, 9. september 2022.