Billund Bibliotekerne starter ny læsekreds

PR-Foto: Billund Kommunes Biblioteker

Onsdag den 28. september 2022 kl. 19.00 starter en ny læsekreds op i Magion Biblioteket

Nu har du chancen for at blive en del af en helt nystartet læsekreds.

Billund Bibliotekerne og Borgerservice starter en ny aftenlæsekreds, hvor den eneste regel indtil videre er, at læsekredsen afholder deres møder om aftenen, så alle kan få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed.

En læsekreds er et fællesskab, hvor alle medlemmerne har læst den samme bog, inden de mødes og snakker om bogen, forfatteren og de emner og spørgsmål, bogen giver anledning til. At være en del af en læsekreds er en rigtig god måde at møde andre med interesse for litteratur. 

Alle, der er interesseret i at være med i denne nye læsekreds, inviteres til at deltage i opstartsmødet onsdag d. 28. september kl. 19.00 i Magion Biblioteket.

Vores erfarne læsekreds-bibliotekar Mette Hundebøll deltager i dette opstartsmøde, og hun vil hjælpe med at få styr på al det indledende, der skal til for at få læsekredsen i gang.

Mette har også et udvalg af gode bøger til læsekredse, så I ikke er helt på bar bund det første stykke tid.

Alle er meget velkomne uanset alder, køn m.m.

Vi håber at se rigtig mange nye læsekredsmedlemmer.

Vil du høre mere om læsekredse, så kontakt Mette Hundebøll på tlf. 72 13 14 79 eller mail: mhu@billund.dk

PR-Foto: Billund Kommunes Biblioteker