Billund KarriereTour udvider repertoiret

PR-Foto: Billulnd Erhverv

Over to dage i efteråret inviteres studerende fra erhvervsskoler, akademier og universiteter fra hele landet på besøg hos virksomheder i Billund kommune.

Den tidligere Billund Studiedag TECH, som årligt har tiltrukket over 300 studerende, bliver i år udvidet med endnu et spor, og konceptet skifter navn til Billund KarriereTour. Ud over TECH afholdes for
første gang også en Billund KarriereTour TURISME.

Erfaring med gode gæsteoplevelser
Værtsvirksomhederne på Billund KarriereTour TURISME er eksperter i at skabe gode gæsteoplevelser og få gæsterne til at komme igen år efter år. Fire virksomheder går i år i spidsen for at vise
studerende inden for turisme, events og service, hvad Billund har at byde på, og hvad de unge kan bruge deres uddannelse til.

Med Lalandia, LEGOLAND, LEGO House og WOW PARK på programmet kan de studerende få et indblik i, hvordan det kan lade sig gøre at skabe en karriere inden for kultur og oplevelsesøkonomi, som
godt kan indebære ansættelser hos flere aktører i samme område i løbet af et arbejdsliv.

“At Billund kommune huser så stærkt et felt af turismeattraktioner er helt unikt og en branchemæssig styrke, som vi både ønsker at understøtte og udvikle” udtaler Billund Kommunes borgmester
Stephanie Storbank, og fortsætter: “Virksomhedernes engagement og de studerendes interesse for dagen vidner om et stort potentiale for, at studerende fra hele landet kan finde relevante og spændende
jobs i kommunen og også se potentialet i at flytte hertil. Det handler både om arbejdskraft, erhvervsudvikling og bosætning”.

Borgmester Stephanie Storbank – PR-Foto: Billund Erhverv/Raimonda Kulikauskiene

Stort tilløbsstykke
Billund KarriereTour TURISME, som afholdes den 21. september, er blevet så stort et tilløbsstykke blandt uddannelsesinstitutionerne, at man allerede to uger før deadline har måttet melde alt optaget.
“Det er selvfølgelig mega ærgerligt for de uddannelser, der ikke nåede at deltage i år, men det er også en bekræftelse i, at vi har ramt 100% rigtigt med Billund KarriereTour TURISME – og vi glæder
os til, sammen med vores værtsvirksomheder, at kunne byde velkommen til over 200 studerende inden for turisme og oplevelse” siger Billund Erhvervs direktør Marie Skov Lillelund.
Det er Billund Erhverv, der sammen med værtsvirksomhederne, står for planlægning og koordinering af de to dage, hvor de studerende kommer på rundvisning hos nogle af de bedste i branchen
inden for deres felt.

Målet med Billund KarriereTour er at vise de studerende mulighederne for en karriere i området og derved tiltrække arbejdskraft til både produktions- og turismeindustrien.
At skabe et samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne står højt på Billund Erhvervs dagsorden, da det har store fordele for hele området på både kort og lang sigt.
“Koblingen af studerende fra hele landet og vores virksomheder er vigtig, når de unge skal se potentialerne i vores område. Det handler om at få de unge til at se karrieremulighederne i Billund
kommune” slutter Marie Skov Lillelund.

Marie Skov Lillelund – PR-Foto: Billund Erhverv/Raimonda Kulikauskiene

Billund KarriereTour TURISME afholdes den 21. september. De studerende skal indenfor hos tre virksomheder under deres besøg. Efterfølgende samles de i LEGO House, hvor de bl.a. kan møde flere
kulturaktører ved stande og høre inspirationsoplæg fra Destination Trekantområdet og LEGO House.

Billund KarriereTour TECH afholdes den 31. oktober.

Fakta om Billund KarriereTour
• Tech Tour blev startet i 2013 af virksomhederne HN Group, Stansomatic, Davinci Development og Zebicon. Det var åbent hus arrangement for erhvervsfolk, men samme år blev eventet udvidet
med en studiedag.
• Eventet blev i starten afholdt hver andet år.
• I 2015 blev studiedagen udvidet til 7 deltagende virksomheder.
• Studiedagen blev et et årligt arrangement i 2017
• I 2019 blev det omdøbt Billund Studiedag – TECH, for at gøre det muligt at udvide konceptet til andre industrier.
• Eventet tiltrækker årligt ca. 350 studerende på tekniske uddannelser.
• I år er 8. gang eventet afholdes, og det har fået navnet Billund KarriereTour.
• Det forventes, at op mod 600 studerende deltager de to dage eventet afholdes.
• I alt 13 virksomheder åbner døren til rundvisninger, produktfremvisning, karrierelæring og aktiviteter med de studerende, 4 på TURISME og 9 på TECH.
• Billund KarriereTour arrangeres af Billund Erhverv og støttes af Billund Kommune og Ole Kirk´s Fond.