Af Carsten Sander Christensen
Siden 1664 har der været matrikler her på egnen. Siden 1688 var matrikel 1 i Grindsted By Ejerlav kirkens og dermed præstens jorde. Præsterne ejede nemlig i mange tilfælde deres egne kirker. Matrikel 2 var skolen, matrikel 3 var det gamle Grand Hotel/kroen og matrikel 4 var gården Rolighed, der lå i det område hvor Dansk Outlet butikken ligger i dag. Igennem flere hundrede år udgjorde det Grindsted byområde. Indbyggertallet i byen var ligeledes i flere hundrede år omkring 40-50 personer.
Denne klumme vil handle om matrikel 1. Hvis man en aften får trang en stille aftentur på Grindsted Gl. Kirkegård, kan man jo passende gå en lille tur i det øvrige område. Kirken omkranses jo af Kirkegade på vestre side og Østerbrogade på den østre side. Vest for Kirkegade lå den gamle præstegård (det der i dag er kirkehus), en trelænget gård og øst for Østerbrogade finder man villavejen Sommers Alle, Hørlycks Alle og Vibes Alle. I folkemunde kaldet Præstegårdskvarteret eller Præstevænget.
I slutningen af 1800-tallet, blandt andet som følge af hedeopdyrkningen og andelsbevægelsens fremgang her på egnen, begyndte indbyggertallet at stige eksplosivt i Grindsted. Jernbanens komme i 1914 satte yderligere skub i befolkningstilvæksten. Til en bys vækst hører desuden anlæg af nye veje og gader. Og fra 1900-tallets start begyndte gadenavne at komme på mode og fra 1930erne husnumre på ejendommene. Ja helt eksakt i juli 1933 – altså for 90 år siden til næste år. Ligesom i dag var anlæg og vedligehold af vej og gader et kommunalt anliggende. Og dermed en del af fællesskabets byudvikling.
Vest for kirken lå den gamle præstegård. Præstens bolig var en af de gårde, hvor der blev udstykket mest fra. Præsternes løn i gamle dage var dels en embedsmandløn (der ikke var stor) og dels et erhverv som landmand. Derfor var kirkens jorde af ret anseelig størrelse, ligesom der normalt var en eller flere fæstegårde tilknyttet præstegården. Det var her præstefamilien simpelthen hentede sit daglige brød. Som i resten af Jylland var det også sådan i Grindsted.
Bortsalget af præstegårdsjorden tog allerede fart ved anlæggelsen af jernbanerne o. 1914. Dette prægede også menighedsrådsmødernes dagsorden fra begyndelsen af første verdenskrig i 1914 til omkring 1920, hvor salg af præstegårdsjorden var en givtig indtægt. Staldbygningerne blev revet ned i 1936. Præstegården blev revet ned o. 1970. Og over for på adressen Kirkegade 5 blev den nuværende præstebolig indviet. I 1999-2000 blev Kirkehuset så opført på adressen Kirkegade 22, området hvor den gamle præstegård havde ligget fra 1640erne til 1970.
I 1918 blev der solgt næsten 8 ha til udstykning af husgrunde. Den største handel stod købmand Schydt og tømmerhandler Nielsen for. De købte al jorden o. 4 ha øst for Østerbrogade. I 1944 købte Schydt og Nielsen Præstevænget for 34.000 kr. Salget kom i Vejle Amts Folkeblad og i løbet af to dage var samtlige byggegrunde på Sommers Alle, Hørlycks Alle og Vibes Alle fuldt udstykkede. Dette gav de to en fortjeneste på næsten 10.000 kr. Det var mange penge i 1944. Ja de havde jo stadig ingen gadenavne endnu. Men det kom. Præstenavnene var til ære for præsterne Carl Otto Frederik Sommer, Johannes Vibe Petersen og Knud Mortensen Hørlyck. De tre sidste i præsterækken før købet ved 40-års borgerjubilæet for snart 80 år siden. Navnene på vejene skabte ellers lidt furore. Flere forslag var i spil. Pastor Sommers Alle og ligeledes pastor foran de to øvrige alle faldt dog hurtigt til jorden. Sognerådet måtte derfor på ny trække i arbejdstøjet. Næste forslag var Præstevænget, Sommers Alle og Vibes Alle. Men også det forslag faldt til jorden og nutidens navne blev herefter vedtaget.
Men hvem var de så de tre præster vejene er opkaldt efter. De tre residerede i 25 år i Grindsted kirke, fra 1886-1911. Faktisk var der en fjerde præst på tale til et vejnavn. Jens Peder Rasmussen Dræbye som var præst fra 1911 til 1919. Men han blev fravalgt.
Pastor Carl Otto Frederik Sommer (1856-1914) var præst i Grindsted/Grene sogn fra 1886 til 1893. Han var født i Slesvig, da det var dansk område. Herefter flyttede han nordvest for Odense til Veflinge på Fyn. Han er kendt for sine detaljerede beretninger og erindringer om egnen. Han var dog også en kontroversiel person her på egnen. Han sagde altid sine meninger råt for usødet. En dygtig prædikant men dårlig bogholder. Han kom ikke i Indre Missions kredse, men støttede Indre Missions fløj. Grene Kirkes ny placering på Kirkevej er også for en stor andel hans fortjeneste. Præsten var vel den første der kunne se landskabet særegne skønhed og ikke kun i et romantisk skær. Ligesom han var en foregangsmand i opdyrkningen af hedeområder. Han var også en af foregangsmændene til anlæggelse af Stilbjerg-Eg mergelbane, der begyndte at køre i 1886. Endelig var det Pastor Sommers ide med de københavnerbørnenes ferieophold i den friske jyske luft. Dette projekt gik så ikke helt så stille af.
Pastor Johannes Vibe Petersen (1866-1951) var præst i Grindsted/Grene sogn fra 1893 til 1900. Herefter blev han sognepræst i Hove sogn ved Lemvig. Han var en af de præster gennem tiden, der satte sit største aftryk på området. Modsat pastor Sommer var han dybt forankret i Indre Mission. Og var engageret i socialt arbejde som KFUM, søndagsskoler ligesom børnenes ve og vel spillede en stor rolle i hans dagligdag. Var en god prædikant. Ja så god at kirken var proppet hver søndag. En af årsagerne til, at man senere i 1900-tallet begyndte at drøfte udvidelse af kirkebygningen. Fra 1913 til 1914 var han chefredaktør for Kristeligt Dagblad. Efter genforeningen sognepræst i Rødding sogn (1921-1936) og senere provst i Tørninglen provsti (Vojens, Gram, Skærbæk, Rømø sogne).
Pastor Knud Mortensen Hørlyck (1867-1934) var præst i Grindsted/Grene sogn fra 1900 til 1911. Herefter flyttede han til Møn. I sammenligning med de to foregående præster var han et utroligt roligt gemyt. Var født og opvokset i Bastrup syd for Vamdrup i det dansk-tyske grænseland. I Bastrup lå grænseovergangen og toldstedet til det tyske rige fra 1864 til 1920. Tabet af Sønderjylland og genforeningen i 1920 spillede en stor. Og i 1922 flyttede han til Sdr. Vilstrup lidt syd for Haderslev. Et sogn i det nyvundne Danmark. I området var der et stort mindretal af hjemmetyskere og andre tysksindede. Og det lykkedes aldrig helt for Pastor Hørlyck at være den ideelle præst for såvel den tyske som den danske menighed. Og han døde pludseligt i en alder af 67.
Fra 1950erne og frem skød parcelhuskvartererne i såvel Vestbyen som Østbyen frem. Og her er der flere interessante områder med gade- og vejnavne. Mange steder har man tager forskellige temaer op som hede, å og de typiske stednavne fra Danmark (fx Bornholmsvej). I Billund by er man gået et skridt videre, hvor man har kvarterer med eventyrnavne som Skarnbassen og Snurretoppen og Tinsoldaten. Og snart vil der også være børnerelaterede navne i Børnenes Hovedstad.
Luftfoto fra o. 1940 – yderst til venstre finder man den trelængede præstegård – Kilde: Billund Kommunes Museer
