Over 200 tilmeldte til årets Sydbank Walk & Run

4,2 km - Foto: René Lind Gammelmark

Den 8. oktober er det igen tid til årets Sydbank Walk & Run

Det går stærkt med tilmeldingerne til årets Sydbank Walk & Run, siger formanden for Grindsted Motion, Poul Lund Mikkelsen, og tilføjer, at det er første gang, at klubben oplever, at så mange er tilmeldt allerede på nuværende tidspunkt. De sidste fortræninger er den 27. september og 4. oktober, og som sædvanlig har fortræningerne indtil nu været en succes med mellem 30 og 55 deltagere. Vi kan også se, at udvidelsen med gåruter på 5 og 10 km er en succes, for her er der rigtig mange, som er tilmeldt, fortæller Poul Lund Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig Sydbank Walk & Run via Grindsted Motions hjemmeside eller sportstiming.dk. Grindsted Motion håber at være med til at gøre det til en festlig lørdag for deltagerne og forretningerne, og at arrangementet vil trække en masse borgere til Grindsted midtby.