Lars Brygmann fortalte om Arctic Challenge

Foto: René Lind Gammelmark

Torsdag aften havde Grindsted Skiklub i anledning af klubbens 40-års jubilæum, inviteret Lars Brygmann til at fortælle om Arctic Challenge – der var en både grænseoverskridende og fantastisk tur over indlandsisen i Grønland i selskab med ni forskellige krigsveteraner.

Da Mads Søby Helbo havde budt Lars Brygmann velkommen, fortalte Lars, at han godt nok undrede sig lidt over at der i Grindsted var en skiklub, for han havde da ikke set nogle bakker da han kom til byen, men de må være der et sted konstaterede han.  

Derefter fortalte han om dengang han blev ringet op for at høre om ikke han ville deltage i tv-programme Arctic Challenge.  Først troede han det var en fejl, for det må da være min bror Martin de skulle have fat i tænkte han, men det var Lars de ville have med i programmet. Lars ville lige tale med manageren inden han sagde ja, og da han så ringede til hende fortalte hun at hun havde sagt ja på Lars’s vegne, for det var sådan et tilbud man kun får en gang. Det var en meget grænseoverskridende og fantastisk oplevelse for Lars Brygman.

Lars Brygmann var veloplagt og fortalte videre om turen og oplevelserne.

Det foregik i Unge- og Kulturhuset, hvor 100 personer var mødt op. Forinden foredraget var der spisning.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse.