13 virksomheder er indstillet og tre – Anne Blume, Danforel, og Café Jydepotten – er nu gået videre…
Den sociale virksomhedspris i Billund Kommune er i høj kurs hos virksomhederne i kommunen. I år var 13 virksomheder indstillet og tre er nu gået videre.
Det er både medarbejdere, borgere, virksomhederne selv og kommunens politikere, der har haft mulighed for at nominere virksomheder.
De tre nominerede til prisen, er alle virksomheder, som på forskellig vis har gjort noget ekstra for at være socialt rummelige eller på anden vis taget et ansvar på arbejdsmarkedet.
Det er dommerpanelet, der træffer beslutning om, hvem der skal modtage prisen, og det sker på et møde den 13. oktober 2022.
Vinderen afsløres først for offentligheden ved overrækkelsen af prisen. Sammen med prisen følger der 10.000 kr., et diplom og en statuette.
Dato for overrækkelse er den 30. november 2022.
Se videoklip med de tre nominerede virksomheder og hør dem fortælle, hvorfor de skal have prisen…
Dommerpanelet til Den sociale virksomhedspris
Robert Terkelsen, Formand for Unge- Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Kris Jensen Skriver, 2. viseborgmester
Thomas Jensen, IFF (Tidligere vinder af prisen)
Brian Petersen, Brians Renovation (Tidligere vinder af prisen)
Benny Baagø, Lokalredaktør I redaktionen for Grindsted og Billund (JV, VAF, Ugeavisen Grindsted og Billund)
Bettina Andersen, Afdelingsleder for Virksomhedsservice og Indsatser