Fredag, lørdag og søndag er der Fritidsdage i Billund Kommune

Kilde: Billund Kommune

Kultur- og Fritidsrådet står bag Fritidsdage 2022 som i år er fredag den 30. september, 1. og 2. oktober. Se alle aktiviteterne her på siden.

Hvilken Fritidsaktivitet skal du gå til i vinterhalvåret? Er du i tvivl? 
Så kom med til FRITIDSDAGE! – Et koncept, hvor alle forenings- og fritidstilbud i Billund Kommune har mulighed for at tilmelde aktiviteter og invitere alle borgere til at se, prøve og høre om deres fritidstilbud første weekend i oktober. 
Tag din nabo, klassekammeraten eller dit barn med under armen og prøv, hør, se og oplev forskellige aktiviteter, som tilbydes af en forening nær dig.

Aktiviteterne foregår der, hvor det giver mening. Nogle steder er det den lokale hal, der er omdrejningspunktet, andre steder er det den
facilitet, hvor aktiviteten normalt udføres. Alle tilmeldte aktiviteter samlet i et fælles program, der deles ud på Billund Kommunes Skoler.

Der annonceres også i ugeaviserne og på Facebook. Programmet opdateres løbende nederst her på siden

Vi håber, Fritidsdage kan gøre dig nysgerrig på nogle af de mange fritidstilbud i Billund Kommune og at vi ses til Fritidsdage den første weekend i oktober.

Mangler du et fritidstilbud? 
På Fritidsliv, Billund Kommunes forenings-, booking- og tilskudssystem, kan du med få klik søge efter alle kommunens foreninger, aktiviteter også på geografiske områder. 

Du kan søge uden at være oprettet som bruger på fritidsliv-billundkommune.kmd.dk 

Programmet for Fritidsdage
Glæd dig til at gå på opdagelse i Billund Kommune, når foreninger byder alle borgere indenfor til Fritidsdage! Se programmet herunder.