Citrondrengen – Kurt Pedersen var til Søndagstræf hos Ældre Sagen i Grindsted

Citrondrengen - alias Kurt Pedersen - Foto: Privatfoto

Da Ældre Sagens lokalafdeling i Grindsted søndag den 2. oktober havde Søndagstræf med fællessang var der ikke mindre end 60 glade gæster. De havde nemlig hørt at det var Kurt Pedersen – også kaldet Citrondrengen der var blevet hyret til at hygge og spille op til fællessang på Mødestedet i Grindsted på denne solbeskinnede søndag eftermiddag.

De mange gode og kendte sange blev krydret med anekdoter om oplevelser fra et langt musikalsk liv, der tog sin start i 1976.

Ældre Sagen i Grindsted har ved tidligere lejligheder udnyttet Kurt Pedersen evner til at sprede hygge og glæde blandt sine tilhørere.

I de svære perioder i Coronaepidemien havde Ældre Sagen i Grindsted hyret bl.a. Citrondrengen til gennem syv arrangementer at give de sårbare ældre og ensomme på vore plejecentre en musikalsk oplevelse skriver Ældre Sagen Grindsted Lokalafdeling til Netavisen Grindsted.

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto