Stafet for Livet Billund Inviterer til Mad & Musik i Viadukthallen

PR-Foto

Stafet for Livet Billund har netop åbnet for billetsalget til en aften i Viadukthallen i Filskov, hvor man starter med Buffet kl. 18 og kl. 19.30 er der koncert med Jelling Big Band.

Niels Pedersen fra Stafet for Livet fortæller at han glæder sig meget til arangementet der foregår Fredag den 11. november 2022. Der er lækker mad og ikke mindst musik for alle, der elsker fed musik i mange forskellige genrer fortæller han.

Hos Stafet for Livet Billund glæder vi os til en aften i selskab med forhåbentligt mange musikelskere blandt vores trofaste stafetdeltagere og alle andre fra hele kommunen, som vil deltage i denne aften, som er fyldt med masser af hyggeligt samvær, super god musik krydret med en lækker buffet!

Jelling Bigband har tidligere besøgt Stafet for livet i Billund med stor succes og nu får vi glæden af at få dem på besøg igen. De er bl.a. kendt fra Jelling festival!

Orkestret spiller et meget varieret repertoire fra bigbandgenrens amerikanske sang- og musikskat. Glad swing, svedig latin, fed blues, soul og rock. Bigband-sanghits fra Frank Sinatra til Robbie Williams og fra Ella Fitzgerald til Aretha Franklin.

Under ledelse af Niels Kvium har Bigbandet de seneste år udviklet sig til at være et virkeligt velspillende og underholdende orkester. Med dygtige sangere og solister og et tæt, præcist swingende ensemblespil.

Orkestret er kendt for at spille med en smittende energi og for at skabe en stemning fyldt af godt humør. Lige den rette morgenstemning på JELLING Festivalen.

 

Billetterne der koster 250,- kr. ekskl.drikkevarer kan købes (senest den 7. november) hos:

  • Anna Kathrine Pedersen på tlf. 20 99 83 37
  • Viadukthallen – Mette på tlf. 29 70 03 61
  • Søren Nielsen på tlf. 40 88 14 09