Christian Wissing Kruse fejrer fredag den 14. oktober sit 25-års jubilæum i LEGO koncernen

PR-Foto: LEGO

Christian Wissing Kruse, Gistrup, fejrer fredag den 14. oktober 2022, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

 

Christian blev i 1997 ansat som CAD/CAM konsulent i afdelingen Teknisk Data og Informatik i LEGO Engineering, og arbejdede til og med 2015 med opgaver vedrørende teknisk IT og fremstillingsteknologier i forskellige afdelinger lige fra Product & Marketing Development til LEGO Engineering. Hovedopgaverne har altid været optimering af arbejdsrutiner vedr. 3D-design og fremstilling af prototyper og formdele til sprøjtestøbeværktøjer.

I 2015 blev Christian leder for CAE afdelingen og var med til at sætte automatisering af rutinearbejde i CAE teamet på dagsordenen og sammen med dygtige CAE specialister lykkedes det at vise et meget højt automatiserings niveau og dermed øge produktiviteten med hensyn til CAE simuleringer betragteligt.

I 2017 blev Christian tilbudt at blive leder af afdelingen Mould Factory Technology som arbejder med produktivitets optimering af fremstillingsmetoder til fremstilling af formdele. En milepæl i dette arbejde har f.eks. været den officielle indvielse af det ombyggede Metal Additive Manufacturing Factory område i Multi-Huset hvor formdele bliver printet i metal klar til viderebearbejdning.

Generelt er Christian kendt for at have et visionært klarsynet mod, når det drejer sig om nye teknologier, digitale agendaer og arbejde med at automatisere arbejdsprocesser og derudover er han kendt for en empatisk lyttende men altid udfordrende ledelsesstil.