Sanders Historiske Hjørne: Endrupholm, Frederik 2. Johan Hofmann og Endrup Andelsmejeri

Af Carsten Sander Christensen

Endrupholm, Frederik 2, Johan Hoffmann og Endrup Andelsmejeri

For nogle år siden kunne man i de lokale aviser læser, at indehaveren af den kendte virksomhed A/S Arovit Petfood i Esbjerg, Johan Hoffmann havde oprettet en fond på 40 mio. kr., Endrupholm Jytte og Johan Hoffmanns Fond, til hhv. at opkøbe Endrupholm, de 30.000 ha land og desuden til at lave musikarrangementer og andre kulturelle tiltag på godset. Hovedformålet var at lave et gratis museum til danskerne – et museum der skulle fortælle om godset og dets store betydning for området. Men først når de flyttede og det er ikke sket endnu i 2022.

I egnen omkring Grindsted har der ikke været godser eller herregårde, der har haft betydning eller indflydelse siden 1600-tallet, hvor Urup Herregård ikke kunne svare sit over for kronen og derfor blev opkøbt af en lokal bonde. Fra 1600 og nogle århundreder frem var det derfor godser og herregårde i andre områder der servicerede det nuværende Billund Kommune. Udover Endrupholm nær Bramming, var det Lunderup og Nørholm i Varde området samt Engelsholm ved Nørup mellem Billund og Vejle. Her i området havde der udover Urup, eksisteret Juellingsholm ved Sdr. Omme, Donslund Herregård lidt sydvest for Hejnsvig samt hovedgården Risbølgård mellem Donslund og Galstho. Risbølgård var i 1564 blevet mageskiftet til Frederik 2. af adelsmanden Christen Juel fra Juellingsholm. At mageskifte er at bytte fast ejendom. Er der værdiforskel på dem, betaler den ene part et beløb til den anden.

Herregårdens betydning for en egn har været mangesidede. I mangel på statslige enheder som region og kommune, måtte centralmagten og dermed kongen have adgang til andre mulige pengekilder og administrationskilder i sit rige. Var en kirke ved at forfalde trådte godsejeren til. Var arbejdsløsheden et stigende problem kunne man jo oprette nye fæstegårde, hvor bønderne var i et almindeligt løn job og derved ikke sultede ihjel. Implementering af nye redskaber og dyrkningsmetoder i landbruget måtte også komme fra herregården. Velstand på herregården betød også en rigere egn. Bagdelene set fra bondens perspektiv var livegenskabet, tvungen indskrivning til militærtjeneste, manglende indflydelse på egnens udvikling og at herremanden kom først i alle henseender.

Godset Endrupholm ligger godt 30 km sydvest for Grindsted nær landsbyen Endrup med 200 indbyggere, med den nu lukkede kendte Endrup Møllekro og verdens ældste fungerende andelsmejeri, Endrup Andelsmejeri, der lukkede i 2017 efter 133 års produktion.

Endrupholm blev oprettet på gamle landsbyjorde i middelalderen. Jorden blev i løbet af 1500-tallet overtaget af Kronen. I begyndelse af 1600-tallet ejede Kronen 44 % af alle landets bøndergårde. Krongodset lå spredt over store dele af Danmark, og efter sin tronbestigelse i 1559 tog Frederik 2. (1534-1588) initiativ til en række mageskifter, hvis formål var at samle krongodset til større sammenhængende områder. Herved ville Frederik 2. styrke kongemagten på bekostning af adelen og han søgte at samle det spredte kirkegods i homogene geografiske enheder ved at bytte med adelen. I 1588 var han ubestridt landets magthaver nr. 1. Projektet var lykkedes over al forventning, noget sønnen Christian 4. (1577-1648) høstede frugterne af. I forlængelse af disse mageskifter oprettede adelsmanden Claus Skeel herregården Endrupholm i slutningen af 1500-tallet, da han i 1580 modtog byen Endrup af Frederik 2. i forbindelse med et mageskifte.

Endrupholm i den første halvdel af 1900-tallet – Kilde: Billund Kommunes Museer

Ægteparret Skeel efterlod sig ingen børn, og Christen Vind køber gården i 1593 af Claus Skeels enke, Mette Vonsfeldt. Christen Vind var lensmand på Københavns Slot. I 1609 overtog adelsmanden Jørgen Krag Endrupholm, da han giftede sig med Christen Vinds datter, Anne Vind. Omkring 1620 blev der opført en ny hovedbygning, en toetages hovedfløj med enetages sidefløje, omgivet af voldgrave. Anne Vind overtog Endrupholm efter Jørgen Krags død i 1643, men de gentagne svenske besættelser af Jylland i midten af 1600-tallet belastede gårdens økonomi. Godset undgik at blive nedbrændt af svenskerne i 1600-tallet, i de utallige svenskekrige.

I 1700 og 1800-tallet havde gården mange forskellige ejere. I slutningen af det 19. århundrede har der været mejeri på gården, inden det gik ind i Endrup Andelsmejeri. Efter skiftende ejere, bliver den i 1912, ligesom Bramming Hovedgård, solgt til Ribe Amts Udstykningsforening. I 1919 indretter brødrene Jens Iversen Lund og Jens Jessen Lund afholdsrestaurant i hovedbygningen, som drives frem til 1956. Det bliver et populært udflugtssted, og der er et rigt folke- og foreningsliv der. Især skal nævnes Ribe Amts Gymnastikforenings årlige stævne, hvor der kom mere end 3.000 gymnaster. Årlig ringridning, spejdernes sommerlejre; men også folkedans, dilettant, skydning, danseskole og grundlovsfester. Restaurationen lukkedes efter nægtet spiritusbevilling for tredje gang.

Frem til 1963 bliver der drevet landbrug på gården. Hvorefter man udstykkede yderligere, så der kun er 50 tdr. land tilbage. Mellem 1965 og 1969 drives der også hotel på gården. Herefter går gården mellem skiftende ejere. I 1987 er der store planer om et kongrescenter, men de går i sig igen.
På trods af fredning har Endrupholm været i stort forfald i det tyvende århundrede; men i starten af 1990’erne overtager Lars Hansen Endrupholm, og laver en omfattende renovering. Og i 2001 overtog Johan Hoffmann

Jørgen Krag, der overtog Endrupholm i forbindelse med sit ægteskab med Anne Vind, lod omkring 1620 opføre en hovedbygning på herregården. Krags hovedbygning bestod af en toetagers hovedfløj og to sidefløje. Anlægget lå formodentlig på samme sted som den nuværende hovedbygning og var omgivet af et nu helt udslettet dobbelt voldsted. Den nuværende hovedbygning blev opført i årene omkring 1770 af Tøger Reenberg Teilmann. Det er et trefløjet anlæg i grundmur. Hovedfløjen er i to etager, mens de to sidefløje begge er i én etage. Den østlige fløj blev fornyet i 1915. Sidefløjene er forbundet med hovedbygningen af krumme mellembygninger, og tilsammen danner anlægget en helstøbt ramme om gårdspladsen. Hovedbygningen ligger tilbagetrukket fra hovedvejen midt i grønt område indesluttet af de skovklædte skrænter i bunden af Sneum ådal.

Claus Skeel lod ved oprettelsen af Endrupholm i 1580 formodentlig anlægge et avlsanlæg. Heraf findes der dog i dag ingen spor. Som led i sine forbedringer af driften lod den daværende ejer Tøger Reenberg Teilmann i slutningen af 1700-tallet avlsgården ombygge. Tøger Reenberg Teilmanns anlæg er forsvundet, og avlsanlægget består i dag af en række bygninger opført i det 20. århundrede.

Museet har for øvrigt en gammel hjulplov som er fra Endrupholm, men blev brugt her på egnen i 1800-tallet. Hjulploven eller muldfjælploven, som den også kaldes, afløste i 1100-tallet arden, som den mest anvendte plovtype i Danmark. Hjulplovens indførelse betød, at jordens ydeevne blev forøget, og at større arealer kunne pløjes på kortere tid. Den var den mest udbredte plovtype i 700 år frem til begyndelsen af 1800-tallet.