Børnejazz og en tur i svømmehallen! Efterårsferien spækkes med børnevenlige aktiviteter i Grindsted.

PR-Foto

Torsdag den 20. oktober kl. 14.00 gæster Yasmins børneafro – UKH Grindsted Unge- og Kulturhuset i Grindsted.

Yasmins Børneafro

Når musikken spiller, er der ingen der kan sidde stille. Dette er en sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika med vilde rytmer, frække aber og masser af sjov og ballade. Musikken er inspireret af forskellige afrikanske stilarter, med stemninger lige fra Sahara til sydafrika. Der inviteres både til at synge, klappe, rappe og danse med.

MAGION og UKH Grindsted er gået sammen om at tilbyde alle børnefamilier en aktiv efterårsferie for én billet til kun 50 kr.

Billetten giver adgang til koncerten med Yasmin Kierkegaards børne afro I UKH den 20. oktober 2022, samt 1 x entré til svømmehallen i MAGION i uge 42/2022.

Jazz for Kids er en mini-festival i skolernes efterårsferie, hvor jazzmusikere fra nær og fjern valfarter til Trekantområdet for at servere lækker jazz til børn og deres voksne. Jazz for Kids er arrangeret af JAZZ I Trekanten.

Køb din billet på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/9jf3vlhord

Institutionsbillet til koncerten – 400 kr. for max 20 voksne + børn eller 250 for max 10 voksne+ børn kan købes via mail Mto@Billund.dk

Video: https://youtu.be/PkznhQtQKDo

Link til Facebookbegivenhed: https://www.facebook.com/events/1126287114935693?ref=newsfeed