Stafetten er videre

PP-Foto: TUL-Foto

Af Leif Christensen

Valgkampen er i gang, og denne gang er der en ny kandidat for Socialdemokratiet her i Vejen-kredsen.

Kris Jensen Skriver har som bekendt taget over og afløser Troels Ravn, der ikke stiller op og altså takker af i Folketinget.

Partiet inviterede lørdag til markering af skiftet i Vejen Idrætscenter, hvor de to kandidater roste hinanden.

Den nye kandidat noterede, at han altid har set op til Troels Ravn, mens sidstnævnte glædede sig over sin afløser.