Gensyn med Bülows Hjørne: Mogens Nielsen – fra bette lilleput i Grindsted til fodboldlegende

Artiklen blev oprindeligt bragt den 31. december 2019 (Mogens Nielsen er i dag cheftræner for GGIF Fodbolds serie 2 herrer)

Af Louis Bülow 

Vi bladrer i fodboldsportens historiske annaler og bæres tilbage til Grindsted engang i juli 1967 – det er kærlighedens sommer, hvor unge med blomster i håret og peace, love and flower power i rygsækken føler sig mere hippe end deres forældre, ryger en sjovere tobak og krammer hinanden  for en ny og kærlig verden.

Søndag den 16. juli 1967 skinner solen fra morgen til aften over Fynsgade 29 og sender sine gyldne stråler ind gennem husets nypudsede vinduer. De lune stuer oser af glæde og feststemning, for den dag kommer Mogens Søndergaard Nielsen til verden. Familie, naboer og venner strømmer til fra alle sider for at lykønske forældrene Rita og Jens Nielsen med deres lille nyankomne.

Et erindringsbillede fra engang i midten af 1970’erne toner frem. På den stille villavej tonser et lille energibundt af en dreng rundt i timevis med en fodbold, jonglerer, dribler, tæmmer, holder bolden i luften og øver skud og sparketeknik til den helt store guldmedalje.

Tidligt og silde og i al slags vejr stimler Fynsgades raske drenge – Mogens, Jørgen, Flemming, Peter og mange flere med dem –  sammen på marken på den anden side af vejen for at boltre sig med deres fodbold, mens de drømmer om at blive en ny Allan Simonsen  – datidens legendariske fodboldidol.

Med et væld af timer bag sig i selskab med sin runde kugle bliver Mogens Nielsen forlenet med en livslang kærlighed og samhørighed med fodboldens verden. Helt tilbage til tiden som en overmåde talentfuld lilleput både inspirerer og pisker hans passion for fodbold den opvakte knægt til altid at gå til den yderste grænse – og forbi …

Man ser ham for sig efter en kamp. Hans glæde ved at vinde, der nærmest sender hans hjerte ud på et trip på den anden side af universet. Og den uforlignelige kampgejst, der prompte melder sig, når han har tabt. Ingen fersk artighed her: Jeg skal give dem Mogens Nielsen, så dét navn bliver deres værste mareridt.

Mogens Nielsen kommer fra en sportsglad familie, får fra barnsben lagt en fodbold for fødderne og bliver klædt godt på hjemmefra med både evner og flair for fodbold. Gyldent overblik, dribleteknik, skudfinter, knivskarpe afslutninger. Kun det kolde højreben halter lidt.

Et talent gået i arv fra faderen Jens Nielsen – Puster – og hans tre brødre Frits, Arne og Karlo. Alle fire har gjort sig stærkt gældende på GGIFs førstehold og endda præsteret det helt utrolige at spille på holdet i den selvsamme kamp.

Med familie-dynastiets unikke Nielsen-talent i sportstasken skal Mogens snart udvikle sig til èt af de største fodboldtalenter i Grindsted-klubbens historie med ægte star quality og komme til at sætte sit markante præg på grønsværen i det jyske.

En sand ildsjæl i fodboldens verden og dertil en spasmager af Guds nåde, jovial og slagfærdig med sit jyske lune og rappe replikker.

I de glade ungdomsår huserer Mogens som bartender på bodega Regnbuen i Grindsted, hvor byens borgere kan kigge ind for en hurtig pilsner med sidevogn. Også mere tørstige sjæle lægger vejen forbi, og for Mogens er der ingen forskel – han er på fornavn med dem alle.

På bedste vis hygger han om såvel travle forretningsfolk som torvets skæve eksistenser med en behandling, der er gæster på selv D’angleterre værdig.

Som fodboldspiller slider Mogens Nielsen sine første støvler som 7-årig drengespiller i GGIF og rykker op som junior-, ynglinge- og seniorspiller. I slutningen af 1980’erne skifter han fra barndomsklubben GGIF til Bramming.

Han spiller igennem et års tid på danmarksserieholdet, har forrygende succes og scorer et hav af mål. Søgelyset er for alvor rettet mod den nu 22-årige Grindsted-dreng, og en forårsdag i 1990 dukker en vis Allan Simonsen op til en kamp for at følge med fra sidelinjen. Kun få uger tidligere har også EFB meldt sig på banen for at sondere mulighederne. Der er noget i gære …

Et andet erindringsbillede fra dengang trænger sig på. I den lille udestue i Fynsgade hygger familien Nielsen sig med kaffe og kage og sludrer ellers om løst og fast. Da ringer telefonen i hjemmets dagligstue, hvor mor Rita tager den. Få sekunder senere vender hun tilbage og siger stakåndet til Mogens:”Det er til dig – det er Allan Simonsen …” Der bliver dødstille – kun kaffekoppers klirren trænger igennem. Med Mogens’ egne ord:”Jeg var chokeret, det var slet ikke til at fatte.”

Allan Simonsen inviterer ham til at være med i en U23 prøvekamp på Vejle Stadion, og en tændt Mogens Nielsen giver den fuld skrue og leverer sin måske bedste halvleg nogensinde – med næse for mål scorer han allerede efter tre minutters spil og lægger op til endnu to kasser. Hans præstation sikrer ham en kontrakt, og historien giver genlyd med store overskrifter: Grindsted-dreng skal sparke VB til tops i Superligaen og Mogens har næse for mål.

Efter to gode år i VB fortsætter Mogens Nielsen sin succesfulde fodboldkarriere i Esbjerg og debuterer på førsteholdet i april 1992. Også hèr scorer han i sin debutkamp. Efter en årelang karriere i EFB figurerer han med 117 kampe og 51 mål på alle tiders topscorerliste med fodboldikoner som Jens Peder Hansen og Carl Emil Christiansen.

Også som fodboldtræner tør Mogens Nielsen siges at have haft en imponerende karriere. Som spillende træner i Grindsted fra 1999 til 2002 fører han GGIFs førstehold fra serie 2 direkte til toppen af Jyllandsserien og tæt på oprykning til Danmarksserien.

Efter nogle år som træner på Fyn i Korup IF i 2. division hentes han tilbage til VB som cheftræner for klubbens bedste ynglingehold. Han bliver bedt om midlertidigt at træde til som cheftræner for førsteholdet, som han redder fra nedrykning. Senere virker han som træner for Liga-dameholdet.

I maj 2008 bliver han kaldt tilbage til GGIF med den opgave at redde førsteholdet fra nedrykning. Hele det fodboldglade Grindsteds forhåbninger hviler alene på hans spinkle skuldre. Med Jydske Vestkystens ord under overskriften En levende legende vender tilbage til GGIF: ”Navnet er Nielsen – Mogens Nielsen, og han har gjort det før – og gør det såmænd også igen.”

Og ja – han gjorde det …

En af drengene fra dengang beskriver i dag 40 år senere Mogens som et følsomt gemyt med hjerte og sjæl med hele vejen. En fodboldsportens hædersmand, der har forenet sit virke i fodboldens tjeneste med dyder og idealer, han har taget med sig fra Fynsgade.

Selv om Mogens Nielsen i alle årene har brændt for fodboldens verden, elsker han mere end noget andet de gyldne stunder, når han efter en udmarvende arbejdsdag vender hjem til sin elskede hustru Lene og familien på Fanøvej.

Mens aftenskumringen glider ind i nattens mulm og mørke, vanker der lidt natmad, en klemme eller to med pølse og flæskesteg, varm kaffe, måske en kold pilsner – og altid en kærlig og fortrolig snak med Lene om dagens dont.

Mogens Nielsen – Foto: René Lind Gammelmark