Grindsted Badmintonklub ansætter sportschef

Foto: René Lind Gammelmark

Tirsdag eftermiddag præsenterede Grindsted Badmintonklub sin først sportschef nogensinde.

Erik Thøgersen og Karsen Hansen, formand og næstformand for Grindsted Badmintonklub var særdeles glade for at kunne fortælle at klubben har fået en aftale i stand med 24-årige Anders Junker om et deltidsjob som sportschef i klubben fra den 1. april 2023.

Anders Junker kender om nogen klubben. Anders har lige siden ungdomsårene være en del af klubben, både som spiller og træner for ungdom og senior, med små afbræk til andre klubber – for at udvikle sit talent.

Anders Junker fortsætter med jobbet som ejendomsmægler hos Nybolig samtidig med det nye deltidsjob som sportschef.

For nogle år tilbage havde vi i klubben ikke planer om at skulle have en sportschef. Men ideen er kommet efter at Talent Billund og GGIF Håndbold har haft god succes. Nogle af vores medlemmer er også blevet en del af Talent Billund, og med den nye Idrætsefterskole PLAY, giver det også god mening at vi opruster her. Det bliver en af landets bedste trænere, Steen Thomsen der kommer til at stå for badmintonlinjen på Efterskolen PLAY fortæller Erik Thøgersen, der ønsker at spillerne bliver her i Grindsted, også efter efterskoletiden.

Karsten Hansen fortæller at efter at badminton sporten har haft en faldende interesse, nu i de senere år har oplevet større interesse, så vil vi gerne være tro mod det koncept, hvilket betyder at vi er nødt til at få folk udefra til at sige at Grindsted Badmintonklub har nogle seniortilbud der er værd at gå efter. Hvis vi bare kan få 2 eller 3 fra en årgang til at blive og læse 2-3 år mere i Grindsted – det vil jo være det allerbedste, måske er der også nogle der bosætter sig. Det betyder også at vi skal kunne byde på lidt mere end det vi kan i dag mener Karsten Hansen.

Med en person der er så badmintonsagkyndig som Anders, kan vi få lagt en rød linje i træningen, og med det administrative setup omkring klubbens medlemmer, og på den måde være med til at sikre klubbens udvikling. Både klubben og spillerne har en ambition om at førsteholdet skal med i divisionerne og gerne oprykning i den kommende sæson. Desuden skal vi i klubben som minimum have to seniorhold, ligesom klubben også skal kunne mønstre mindst fem ungdomshold hvert år.

Anders bliver spillende træner for senior og træner for nogle ungdomshold.

Anders Junker synes det er en fed mulighed, og hvis man gerne vil noget mere også fremadrettet inden for sporten, er det også en fin mulighed at starte med dette her, og så se hvordan det forløber og være med til at opbygge det fra bunden, så det ikke kun er toppen og seniorerne. Vi skal have bredden med.

I klubben har vi gennem mange år udviklet rigtig mange gode spillere, og det skal vi da også gøre fremover, og med Anders som sportschef kan vi udvikle flere gode spillere , som gerne skal blive i klubben og at vi samtidig kan tilføre gode spiller udefra, både på senior- og ungdomssiden.

Vi skal gerne have flere medlemmer fortæller Erik Thøgersen, der mener der er mange muligheder , specielt med de rammer MAGION byder på.

Anders Junker skal i det daglige arbejde på tværs af alle årgange og niveauer, i ungdom og senior. Det er også Anders der får ansvaret for trænerteamet, og skal få trænerne på de kurser der er nødvendigt.