Danforel modtog torsdag den 27. oktober Billund Kommunes sociale virksomhedspris.
Virksomheden udviser stor social ansvarlighed ved bl.a. at give plads til at skabe arbejde for borgere, som kan have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet på normale vilkår.
Glæden og stoltheden var stor hos Danforel, da de fik overrakt Den sociale virksomhedspris fra Billund Kommune.
”Det er altid en fornøjelse at være med til at afgøre, hvilken virksomhed der vinder Billund Kommunes sociale virksomhedspris. I år er det Danforel, der har været særligt dygtige til at få flere i arbejde og generelt har vist meget stor rummelighed. Specielt har virksomheden taget et stort ansvar ved at ansætte mange
flygtninge fra Ukraine. Vi har fra kommunens side et rigtigt godt samarbejde med Danforel . Det sætter vi stor pris på, da vi har brug for virksomheder, der viser et socialt ansvar, når vi sammen skal sikre, at flest muligt kommer i beskæftigelse” udtaler Robert Terkelsen, formand for Unge –, Uddannelses og Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune, der overrakte prisen.
Prisen blev uddelt for 9. år og gives til en virksomhed, der gør en særlig forskel i forhold til rummelighed og socialt ansvar på arbejdsmarkedet.
Danforel modtager prisen, fordi de er en virksomhed som udviser stor social ansvarlighed. Virksomheden rummer blandt andet mange forskellige nationaliteter, og særligt har de taget et stort ansvar i forbindelse med flygtninge fra Ukraine. Danforel er kendetegnet som en arbejdsplads hvor de fastholder deres medarbejdere, og der er plads til alle. De oplærer nye medarbejdere via tæt sidemandsoplæring, hvilket betyder at man hurtigt er i rutiner og at mange kan indgå i jobfunktionerne, uanset om man har sociale eller sproglige udfordringer.
De har oprettet et godt og tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionen FGU omkring sårbare unge, som skal have deres første erfaringer med arbejdsmarkedet. De ser kompetencer i alle borgere, og arbejder målrettet med rekruttering fra kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er et tydeligt tegn på den rummelighed, som virksomheden udviser.
Danforel har igennem flere år haft et godt og tæt samarbejde med Jobcenter Billund, hvor de er åbne overfor at oprette småjobs eller praktikforløb, der ofte ender i en fast ansættelse efter kort tid. De bidrager derudover også i Jobcenter Billunds lokale virksomhedsnetværk skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Direktør Steffen Nielsen siger-…
”At modtage prisen, det betyder rigtigt meget for både mine medarbejdere og mig. Vi er glade for, at Billund Kommune anerkender vores sociale ansvar. Vi er også glade for, at være en del af Jobcenter Billunds Virksomhedsnetværk, hvor vi ser frem til det fortsatte gode sam arbejde, om det sociale arbejde og her også sammen med andre lokale virksomheder i Billund Kommune.”

Danforel – Foto: René Lind Gammelmark
Fakta Danforel
Danforel er Europas største og førende ørredslagteri Vi har siden vores grundlæggelse i 1939 været et privatejet aktieselskab og har i dag ca. 140 ansatte. Vi er Europas førende, største og ældste producent af røget ørredfilet.
Med mere end 75 år i branchen ved vi, hvad der er vigtigt for forbrugeren og for vores kunder. Røget ørredfilet med Danforels høje kvalitet og friskhed skyldes vores nøje tilrettelagte og moderne produktion i Grindsted. Vi omsætter årligt for et trecifret millionbeløb, og hovedparten af ørrederne kommer fra vores egne
seks akvakulturanlæg.
Vores produktion og alle vores fisk er ASC og IFS certificeret for ansvarligt opdræt. Over de seneste år, er vi begyndt at udvinde fiskeolie fra vores biprodukter fra filet produktionen. Fiskeolien bliver forædlet til dyrefoder, kosttilskud og ikke mindst proteiner til Pharma industrien, men vi har stadig til gode at modne og høste det fulde potentiale fra denne del af koncernen.
Fakta Tidligere vindere
- Zebicon i 2014
- Brians Renovation i 2015
- Stansomatic i 2016
- Sanistål i 2017,
- Hattings AS Billundafdelingen i 2018
- Rønhoffs Hundepension og Træningscenter i 2019
- Knud Jørgensens EL i 2020
- IFF i 2021