Farverig kandidat vil føre politik på midten

Bjarne Lastein - Foto: René Lind Gammelmark
Hejnsvig Traktortræk

Af Marianne Thorø

Ifølge en af de seneste meningsmålinger forud for valget i morgen, står de radikale til en halvering af sine mandater – fra 16 i 2019 til 8 i dag.
Men tilbagegangen har partiets sydjyske kandidat fra Billund-Vejen-kredsen, Bjarne Lastein, sin egen forklaring på:
– De Radikale blev fanget i “the perfect storm” af omstændigheder over sommer og med krigens indvirken i Ukraine. På to-mandshånd giver de Radikales ståsted og valg objektiv indsigt, men den dybde drukner blot i mediebilledet, som lever i overskrifter, mener Bjarne Lastein.
Piloten og kroejeren fra Holsted stiller op til valget i morgen, fordi han er af den overbevisning, at hans livserfaring kan omsættes til den sunde fornufts beslutninger på Christiansborg.
– Jeg har rørt ved mange elementer af samfundet og kan deraf være en vægtig stemme i beslutninger, lyder det fra Lastein, der valgte de radikale af flere grunde:
– Det er politik på midten og evnen at kunne blæse og have mel i munden dækker ganske godt over mit vidtløftige udsyn. Og når filminstruktør Peter Aalbæk er radikal – så kan jeg også være det, siger Bjarne Lastein.

 

Kontorbutikken refurb banner