I uge 44 har Grindsted Kino følgende film på plakaten
Ingen kender dagen – vises: 31.oktober – 6. november
Filmen ‘Ingen kender dagen’ handler om fem mennesker, der befinder sig hvert deres sted i landet – og i livet. I løbet af 24 timer, bliver de på hver deres måde konfronteret ved en af tilværelsens skæbnesvangre skilleveje. En utro ægtemand, en læge i indre kamp med sin moral, en nygift højgravid kvinde, en identitetssøgende skoleelev og en 7-årig datter satser hver især det mest sårbare vi har mellem hinanden – tilliden. Men tilliden er under angreb og konsekvenserne bliver både fatale, forbudte og pinagtigt morsomme.
På rollelisten ses bl.a. Trine Dyrholm, hvis film Dronningen opnåede stor internationale anerkendelse i 2019, og Jakob Cedergren, der fik stor ros for sin præstation i Den skyldige.

PR-Foto
Baby-bio – Hvor flodkrebsene synger – vises: 2. november kl. 10.00
Filmen ‘Hvor flodkrebsene synger’ handler om den forladte pige Kya, der vokser op for sig selv i marsken i det dybe syd-USA. I årenes løb spredes rygterne om “Marskpigen” i byen, og den skarpsindige og viljestærke Kya isoleres fra samfundet. Hun drages af to unge mænd fra byen, men da en af mændene bliver fundet død, bliver Kya anklaget for mord.

PR-Foto
Senior-bio – Grandmother – vises: 3. november kl. 15.00
Sams selvdestruktive opførsel har ført hans liv ind i en nedadgående spiral, som i sidste ende kan medføre døden. Til sidst bliver det så alvorligt at han smides ud af kostskolen for at vende hjem og det til noget af en overraskelse. Hans bedstemor Ruth, som sidder i kørestol, er flyttet ind hos familien, og selv om det ikke er Sams ansvar alene at hjælpe til med bedstemorens pleje, involveres han mere end han har lyst til. Bl.a. skal han sørge for at underholde hende – og hente gin til hende. Langsomt opdager han, at der er mere ved hans bedstemor, end han ved første øjekast havde forestille sig f.eks. har hun arbejdet som krigsfotograf… Trods generationskløften bliver Ruths og Sams tid sammen en mulighed for dem begge at forstå sig selv på en ny måde og at favne det sværeste de hver især må kæmpe med for at komme videre.

PR-Foto
Skolen med magiske dyr – vises: 5. – 6. november
Familiefilmen ‘Skolen med magiske dyr’ er en filmatisering af Margit Auers populære børnebogserie, som er solgt i næsten 5 mio. eksemplarer. Ida Kronborg er flyttet til en anden by, og er nu den „nye pige“ på Østre Skole. Hun har det svært i klassen, hvor den ledende pigegruppe holder hende udenfor, og så er der kun én siddeplads tilbage til hende på første skoledag – ved siden af outsideren Benja. En dag introducerer hendes lærer børnene for Mortimer Morrison, der rejser rundt i verden og leder efter „magiske dyr“. Hvert af disse dyr er forudbestemt til at blive et barns soulmate. Af alle eleverne er nytilkomne Ida og outsideren Benja de første i klassen, der får magiske ledsagere! Fra nu af har Benja den ældgamle og kloge skildpadde Henrietta ved sin side og Ida den snedige ræv Rabbat, og da genstande begynder at forsvinde fra skolen, må børnene og de magiske dyr holde sammen for at løse mysteriet om „skoletyven“.

PR-Foto